ifm electronic introducerer en ny 1-kanals IO-Link Master, der gør det muligt at koble sensor/aktuator direkte til produktionen præcis som ved brug af en traditionel 4-, 6- eller 8-kanals IO-Link Master. Derudover kan man også koble sensoren/aktuatoren til sin bærbare via et USB-kabel. Når den bærbare er forbundet til sensoren, er det dels muligt at udlæse samtlige data fra sensoren – ligeledes kan man indstille sensorens parametre til de ønskede værdier.
Den nye IO-Link Master fungerer som en gateway mellem sensor og pc.
Link Masteren markedsføres under navnet AL1060og kan erhverves som stand alone eller som et komplet starterkit med alle nødvendige kabler, strømforsyning og konfigurationssoftware til IO-Link sensorer og aktuatorer uanset fabrikat.
Link Masteren leveres med de kendte og robuste M12-stik, der er designet til industriel brug. Herudover kan Link Masteren tilsluttes en ekstern strømforsyning i de tilfælde, hvor enheden skal drive særligt strømkrævende sensorer eller aktuatorer. I langt de fleste tilfælde er det dog tilstrækkeligt at forsyne Link Masteren med strøm via USB-porten i en bærbar. Desuden understøtter Link Masteren BLOB (Binary Large Objects, der er en større samlet datamængde, som kan deles til eksempelvis et stykke analyse software).
Men den medfølgende og intuitive parametreringssoftware er det nu muligt at konfigurere alle sensorer og aktuatorer med indbygget IO-Link hurtigt og nemt. Det sparer både tid og penge.
Stort set alle ifm-sensorer har indbygget IO-Link kommunikation sammen med den digitale eller analoge udgang.