Virtual Reality og Augmented Reality skal øge brugervenligheden og skabe fremtidens effektive BMS-systemer. Derfor har Schneider Electric netop købt den innovative softwarevirksomhed MWPowerlab med det formål at øge udviklingen af både Virtual og Augmented Reality.
I Danmark er Schneider Electric allerede i gang med at teste brugen af Virtual Reality og Augmented Reality (VR og AR) som middel til at øge brugervenlighed inden for BMS og anvendelse i uddannelse. Derfor forventes opkøbet af softwarevirksomheden MWPowerlab, der er førende inden for 3D real-time teknologi, at fremme anvendelsen af VR og AR hos Schneider Electric.
-Med opkøbet sikres Schneider Electrics kunder adgang til avanceret teknologi med den højeste brugervenlighed. VR og AR forventes hurtigt at blive normen inden for branchen til at levere operatørtræning, simuleringer og driftsoptimering, udtaler Tobias Scheele, Senior Vice President, Schneider Electric.
Bedre uddannelse og performance
Der er store forventninger til teknologierne VR og AR, hvor arkitekter forventer et endnu bedre byggeri ved brug af VR, tror Schneider Electric på en endnu bedre bygningsperformance. Brugerens behov bliver nemlig lettere at sætte i centrum med VR og AR.
-BMS-anlæg bliver generelt mere komplicerede, men uddannelse følger ikke nødvendigvis med. Her åbner VR for nye muligheder med at uddanne mere visuelt. Det bliver også lettere at afprøve nye tiltag uden at påvirke brugeren af bygningen, da tiltag først tages i brug, når de er testet visuelt. Det udtaler Niels Boel, direktør for forretningsudvikling i EcoBuilding, Schneider Electric.
Teknologi udvikler sig eksponentielt. Derfor er det vigtigt som branche at udnytte de seneste teknologier tilpasset bygningsstyring og dermed sikre kunder et innovativt produkt. Schneider Electric har med StruxureWare på nuværende tidspunkt verdens bedste værktøj til datafremstilling og analyser til energibesparelser.
Fundamentet for fremtiden med brugen af VR og AR er derfor allerede lagt.