Den svenske ur-producent Daniel Wellington er på få år vokset til at være en milliardforretning. Virksomheden har nu taget endnu et skridt i udviklingen med en investering i SolidWorks 3D CAD og et samarbejde med PLM Group, som er Nordens førende leverandør af SolidWorks fra Dassault Systèmes.
Investeringen skal sikre, at Daniel Wellington kan kommunikere endnu mere effektivt og sikkert med sine leverandører. Fremover får virksomheden bedre kontrol med modeller og informationer, fordi systemet sikrer, at alle har adgang til samme digitale model til ændringer, produktion og præsentation. Det giver mere effektiv kommunikation og samarbejde i processen med at fortsætte den flotte udvikling. SolidWorks anvendes også til udvikling af prototyper som 3D-printes, så nye idéer og modeller lynhurtigt kan testes.
-Det her er et skridt til at arbejde smartere og mere effektivt med vores produktudvikling, fortæller Olof Nordström, Head of Design.
Virksomhedens udvikling og stabilitet styrkes, fordi produktudvikling og produktkommunikation håndteres sikrere, hurtigere og mere effektivt.
Daniel Wellington og leverandørerne havde allerede erfaring med SolidWorks software, så alle parter er hurtigt kommet i gang med den nye løsning.
Den engelske gentleman
Daniel Wellington blev stiftet i 2011 af Filip Tysander, som på en rejse blev ven med en engelsk gentleman ved navn Daniel Wellington. Manden havde en forkærlighed for vintage-ure, som han bar med farverige NATO-remme i vævet nylon. Vel hjemme i Sverige designede Filip Tysander en serie af ure, som blev opkaldt efter den engelske mand. Virksomheden er siden vokset hurtigt, blandt andet ved at markedsføre sig meget effektivt via sociale medier.