Droner skal være sygehusenes udvidede rørpostsystem. Det er målet med det nye projekt under navnet HealthDrone, som er støttet af Innovationsfonden med 14 millioner kroner. Projektet skal integrere droner i det danske sundhedsvæsen.
I løbet af de tre år, som projektet løber, skal forskere sammen med virksomhederne Falck og Autonomous Mobility teste flyvninger med blodprøver og lægeudstyr. Til sidst i projektet skal de også teste droneflyvninger med højtspecialiserede læger, som kan mangle akut på en operationsstue.
-Vi ser sundhedsdroner som et uudnyttet potentiale til at hjælpe et presset sundhedsvæsen, hvor der bliver færre sengepladser til stadigt flere ældre. Samtidig bliver der længere til behandling. De små sygehuse nedlægges, og antallet af lægehuse falder, og her kan sundhedsdroner hjælpe, siger Kjeld Jensen, forsker ved SDU Dronecenter og projektleder på HealthDrone.
Store besparelser
Det er i luftrummet over Danmarks nationale dronetestcenter, UAS Denmark i HCA Airport ved Odense, sundhedsdronerne først skal testes. Derefter skal dronerne testes i flyvninger med blodprøver fra Svendborg og Ærø til laboratoriet på Odense Universitetshospital. Transporttiden tager i dag i gennemsnit 12 timer, men forskerne forventer, at turen kun vil tage 45 minutter med drone.
-Når vi taler om infektioner, er tiden afgørende. Når blodprøverne kommer hurtigere frem, kan vi sikre bedre behandling, og vi kan reducere brugen af bredspektret antibiotika. Samtidig viser beregninger, at hvis dronerne overtager de opgaver, som der lægges op til i projektet, vil OUH spare 15 millioner kroner om året, siger lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital, Peder Jest, som oprindeligt kom på ideen om droner i sundhedssektoren.
Odense Universitetshospital står for ca. 7,5 procent af den samlede hospitalssektor i Danmark, og hvis dronerne blev rullet ud til hele Danmark, er de estimerede besparelser på cirka 200 millioner kroner om året.
Samtidig forventer forskerne, at der vil være store besparelser på klimaregnskabet, fordi dronerne ikke bruger benzin eller diesel.
Ud over blodprøver skal dronerne også hjælpe sundhedspersonalet ved at flyve med udstyr.
-Vi forventer at tilbyde pakketransporter med droner inden for kort tid. Allerede i dag har vi kunder, der ønsker regelmæssige leveringer, når vi er klar, og tilladelser kan opnås. Mod slutningen af projektet begynder vi at lave testflyvninger med mennesker, siger CEO Peter Sorgenfrei fra Autonomous Mobility.
Også hos Falck ser man et stort potentiale i brugen af droner. Og administrerende direktør hos Falck, Jakob Riis, mener, at initiativer som HealthDrone er vigtige led i at skabe et fremtidssikret sundhedsvæsen.
Skal finde de bedste droner på markedet
Grunden til, at partnerne i projektet allerede er klar til at teste droneleveringer om få år, er, at forskerne ikke skal udvikle teknologien fra bunden. I stedet skal de sondere markedet for de sikreste og bedste løsninger, som allerede findes, og kun udvikle de manglende komponenter.
-Nogle løsninger er eksempelvis Zipline, der siden 2016 har leveret blod og vacciner til fjerne klinikker i Rwanda. Eller en af Islands største e-handelsvirksomheder, AHA, der sammen med Flytrex forsøgsvis siden sommeren 2018 har leveret varer til folks forhaver i Reykjavik. Amazon og Alphabet Wing kører andre forsøg, men i forhold til sundhedsdroner er det mest spændende forsøg i Schweiz, hvor virksomheden Matternet flyver laboratorieprøver i en 20 kilometer korridor mellem to hospitaler i Lugano i Schweiz. De har gennemført flere end 1000 testflyvninger uden nogen uheld, fortæller droneforsker Kjeld Jensen og uddyber:
-I projektet skal vi teste dronerne i at flyve uden for synsvidde, det vi kalder BVLOS, i en korridor mellem Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og Ærø. Det kræver et tæt samarbejde med Trafikstyrelsen, som skal udstede tilladelserne. Vi skal garantere, at dronerne flyver lige så sikkert som almindelige fly. Dronerne bliver udstyret med sikkerhedssystemer, som tager over og lander dronen sikkert, hvis der sker noget uforudset.