ABB og Microsoft indgår et strategisk samarbejde, som skal hjælpe kunder med at skabe ny værdi med digitale løsninger.
Kunderne vil nu kunne drage nytte af den unikke kombination af den intelligente datacloud Microsoft Azure og ABB’s dybe branchekendskab og omfattende portefølje af industriløsninger.
Begge parter forpligter sig til at styrke det digitale skift i kundesegmenter som robot, marine og havne, elektriske køretøjer og vedvarende energi. Ved at vælge Microsoft Azure er ABB’s kunder sikret adgang til en cloudbaseret integrationsplatform, der kontinuerligt investeres milliarder af dollars i.
-Sammen med ABB giver vi kunder digital teknologi og en cloudplatform, som giver hver medarbejder, team og forretningssystem i en organisation bedre indsigt og muligheder for hurtigere beslutninger, som kan give ny vækst og nye muligheder, siger Satya Nadella, CEO i Microsoft.
-Dette samarbejde vil give unikke fordele for vores kunder inden for energi, vand, industri, transport og infrastruktur, som bygger på Microsofts og ABB’s kombinerede styrker. Vi bygger videre på vores installerede base med over 70 millioner opkoblede enheder og mere end 70.000 digitale kontrolsystemer, og det næste trin er at udvikle en af verdens største industrielle dataclouds, siger Ulrich Spiesshofer, CEO i ABB.
ABB Ability kombinerer ABB’s portefølje af digitale løsninger og tjenester på tværs af alle kundesegmenter og styrker derved firmaets lederskab inden for grønne løsninger og den fjerde industrielle revolution. Virksomhedens nye integrerede cloudplatform vil blive en vigtig faktor for ABB Ability og forventes at skabe et stort, åbent, digitalt og industrielt økosystem for kunder, partnere, leverandører og udviklere.
ABB og Microsoft vil sammen sætte fart på digitale løsninger, som vil forbedre kundernes produktivitet ved at øge oppetiden, hastigheden og virkningsgraden. Eftersom ABB standardiserer sin platform til Azure og udvider lederskabet inden for grønne løsninger og den fjerde industrielle revolution, vil selskabet til fulde udnytte Azure-funktioner som Azure IoT Suite og Cortana Intelligence Suite for at kapitalisere data, som kan samles på alle niveauer- fra enheder, systemer, virksomheder til skyen.
De to virksomheder har haft et langvarigt og fremgangsrigt samarbejde og har leveret transformerende helhedsløsninger inden for områder som robot, smartgrid, marine og havne samt hurtigladeinfrastruktur til elbiler.