SMC Danmark A/S har i august udvidet salgsstaben med to nye salgsingeniører.
Kjeld Christensen er ny mand i teamet af salgsingeniører, der servicerer Nordjylland.
Kjeld Christensen er VVS- og energimontør og blev i sommer færdig som maskinmester. I løbet af studiet arbejdede han en del med styringer. Allerede i læretiden stod det klart for ham, at det at komme ud og hjælpe kunderne var hans foretrukne opgave. Under studiet viste han også sit talent for mennesker som salgskonsulent i Bauhaus.
Kjeld Christensen modtager nu en meget grundig SMC-oplæring, inden han bliver sluppet løs blandt SMC’s kunder i nord.
Ole Mathiesen er SMC’s nyansatte salgsingeniør, der med mere end 25 års erfaring skal bidrage med viden og indsigt hos SMC’s kunder i hele landet.
Ole Mathiesens oprindelige baggrund er eksportsalg, og han har primært haft salgs- og kundeansvar i teknisk tunge industrier. Hans brede erfaring spænder fra fødevareindustri over elektronik til automotive og AV-branchen. Ole Mathiesen kommer senest fra en stilling som Key Account Manager hos Aeropak A/S.