De besøgende på Robotbrag og DIRA Business kan i år blive klogere på automation, digitalisering og industri 4.0 i Festos mobile showtruck.
I den store udstilling, som vil blive opstillet lige uden for besøgshallerne, kan man opleve Festos sidste nye elektriske og pneumatiske automationsteknologier i praktisk orienterede anvendelseseksempler. Automationsvirksomheden vil både vise enkle og prisgunstige pneumatiske produkter, en helt ny elektrisk automationsplatform samt avancerede netværksforbundne industri 4.0-løsninger.
På storskærm kan man få et indblik i helt nye digitale produkter og tjenester som Festo App World og Festo Cloud samt tidsbesparende softwareværktøjer, der gør hverdagen lettere i alle faser af ens automationsprojekt, lige fra engineering til vedligehold.
-Vi er glade for i år at kunne deltage med vores mobile showtruck og dermed få mulighed for at vise de besøgende en endnu større bredde af vores mange nye løsninger til fabriks- og procesautomation, siger Michael Puggaard Holst, der er marketingchef hos Festo.