Danmarks mest kendte instrumentkatalog er nu kommet i en ny og endnu større udgave på hele 272 sider. Instrumentbogen 2018-2019, som er den 18. udgave i rækken af det populære test- og måleudstyrskatalog, fra Elma Instruments A/S.
Elma Instruments er inde i en positiv udvikling med vækst, mange nye produkter og nye leverandører. Derfor er det endnu engang blevet nødvendigt med et komplet, nyt katalog – Instrumentbogen 2018/2019.
Det betyder, at der sædvanen tro præsenteres mange nye og spændende instrumenter. Blandt de mange nyheder kan blandt andet fremhæves den nye serie af Elma laser-afstandsmålere samt grønne linje- og krydslasere. Ligeledes markedsfører virksomheden nu et stort udvalg af overvågningskameraer og små body-kameraer for brug af blandt andre politi-, vagt- og kontrolmedarbejdere.
Elma Instruments A/S tilbyder branchens absolut bedste og bredeste program inden for test- og måleudstyr til blandt andet el-, energi-, VVS-, termograferings-, tele/data, ventilation og vandlækagesøgning. Med Instrumentbogen har den professionelle håndværker/tekniker det fulde overblik over det aktuelle sortiment fra en lang række af verdens førende producenter.