Endress+Hauser-koncernen har totalt 7.479 aktive patenter rundt omkring i verden og går meget op i at være på forkant med teknologien. Som led i denne vision blev alle forskere og opfindere – traditionen tro – hædret på koncernens årlige Innovators’ Meeting.
Endress+Hauser-koncernen investerede igen mere end syv procent af salget på forskning og udvikling i 2017.
-Med 261 patentansøgninger såvel som 467 godkendte patenter har vi holdt vores innovationsniveau på samme høje niveau igen i år, siger Angelika Andres, chef for den juridiske afdeling for patenter hos Endress+Hauser.
Meget af udviklingen stammer fra analyse-, niveau- og flowmålingsteknologier.
-For at styrke koncernens position i et konkurrencepræget miljø, beskytter vi vores opfindelser med patenter i de meget tidlige stadier, siger dr. Andreas Mayr, direktør for marketing og teknologi hos Endress+Hauser.
Mange nye innovationer så dagens lys i 2017, da Endress+Hauser introducerede 57 nye produkter på markedet, herunder den selvkalibrerende iTHERM TrustSens temperaturføler og flowmåleren Promass Q, som tilbyder meget præcise masseflow, volumeflow og densitetsmålinger.
Ud over de omfattende forsknings- og udviklingsaktiviteter er et tæt samarbejde med udvalgte universiteter og forskningsinstitutter en anden faktor, der hjælper Endress+Hauser-koncernen med at opretholde et højt innovationsniveau.
Virksomheden har blandt andet etableret et laboratorium for sensorer på universitetet i Freiburg, Tyskland, hvor et team af forskere og udviklere vil have til opgave at skabe innovative sensorteknologier for koncernen.