Dürr Technik GmbH har valgt at lukke deres datterselskab, Dürr Technik Sverige AB, beliggende i Nässjö i Sverige. Samtlige eksisterende kunder i Sverige, Norge og Finland som tidligere blev betjent fra Nässjö, har modtaget et brev om, at de fremadrettet vil blive betjent af Flairmo ApS i stedet for.
-Vi er meget stolte af, at de fra fabrikken i Tyskland har identificeret, at Flairmo fremadrettet vil være den rigtige partner for Dürr Technik – ikke kun i Danmark, men i alle de nordiske lande, udtaler salgschef og medejer Morten V. Nielsen.
-Det er et resultat af det store arbejde Flairmo har gjort for at promovere Dürr Technik’s kompressorprodukter gennem de sidste fire år, som kulminerer med, at de lukker eget datterselskab i Sverige og giver os endnu større beføjelser, tilføjer Morten V. Nielsen.
Kunderne spænder vidt inden for mange forskellige segmenter, bl.a. indenfor tog-industrien, hvor Dürr Technik er en godkendt kompressorleverandør til alle de store togfabrikker og deres underleverandører. De oliefrie DC kompressorer bliver udsat for ekstrem stor belastning når de benyttes i toge bl.a. til bremsesystemer, signalhorn, hjulflangesmøring, dørautomatik, vakuumtoiletter og til hævning af pantografen.