• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltRobotter28. 02. 2017 | Helle Friemann Nielsen

Danske MiR stormer frem

AktueltRobotter28. 02. 2017 By Helle Friemann Nielsen

uge09-mir
Med salg til nu mere end 30 forskellige lande og en salgsvækst på 500 procent i 2016 indtog robotproducenten Mobile Industrial Robots (MiR) yderligere en bid af det heftigt voksende globale marked for mobile robotter. Men potentialet er fortsat langt større, og i 2017 forventer frontløberen MiR at styrke sin position yderligere med et nyt produkt, der lanceres til april.
Alt vokser hos den ambitiøse vækstvirksomhed Mobile Industrial Robots med hovedkvarter i Odense. På blot ét år er medarbejderstaben steget fra 13 til 30. Derfor sprængte væksten også rammerne i det hidtidige domicil, så MiR måtte flytte til et tre gange større hovedkontor i midten af 2016. Desuden etablerede MiR sig med regionale kontorer i både New York og Shanghai.
I 2016 nåede salget af de innovative robotter op på mere end 200 eksemplarer plus tilbehør. I 2017 stiler MiR efter en tredobling af sit robotsalg. Den vækst ventes blandt andet at komme fra salget af et splinternyt produkt, som virksomheden lægger sidste hånd på for tiden. MiRs nu 73 forhandlere i 33 lande ser således frem til også at sælge dette nye, men foreløbigt hemmelige produkt fra MiR. Produktet lanceres på den internationale robotmesse Automate i Chicago den 3. april 2017.
-I MiR lytter vi nøje til markedets ønsker og respons, og så udvikler vi netop de produkter, der gør det endnu nemmere for kunderne at optimere i deres produktion. Kravene til omstilling vokser heftigt i disse år både inden for industri, service og i den offentlige sektor. Derfor fokuserer vi især på fleksibilitet og brugervenlighed, så brugerne let og ubesværet kan samarbejde med vores teknologier i en travl hverdag, siger MiR’s CEO, Thomas Visti.
Globalt har MiR, som blev stiftet for blot fire år siden, oplevet en markant tilgang af nye kunder i 2016 i den globale fremstillingsindustri. Køberne af de fleksible, brugervenlige logistikrobotter er i stigende grad multinationale virksomheder som Flex, Boeing, Unilever, Ericsson, Hugo Boss, Honeywell, Continental, Danone, Kamstrup, Assa Abloy og mange andre.

Den kinesiske satsning
Til at stå i spidsen for Kina-satsningen har MiR ansat kinesisk-fødte Will Dong med stor erfaring i at booste markedet fra tidligere ansættelse hos danske teknologivirksomheder i Kina. Han oplever, at automatisering står meget højt på agendaen i den kinesiske industri, hvor lønningerne nærmer sig niveauet i blandt andet USA.
Der er et enormt potentiale, og tidspunktet er helt rigtigt. Den kinesiske regering har søsat adskillige initiativer for at fremme investering i automatisering, heriblandt planen ”Made in China 2025”. Ifølge tal fra International Federation of Robotics (IFR) stod den kinesiske industri for opkøbet af 68.500 robotter ud af 250.000 solgte enheder på verdensplan i 2015.
-Generelt er forståelsen for anvendelse af automatisering i robotindustrien relativt lav i Kina. Netop derfor er vores brugervenlige, intuitive robotter, der ingen programmering kræver, perfekte til det kinesiske marked. Derudover er det en stor fordel, at MiR-robotter kan sættes ind på en fabrik, uden at kunden behøver at modificere indretningen. Jeg ser en gylden mulighed for MiR i Kina, og jeg forventer, at salget vil vokse hurtigt i regionen. Ganske kort efter, at MiR havde etableret et regionalt kontor i Shanghai, Kina, begyndte potentielle distributører at vise stor interesse for samarbejde, og faktisk har vi allerede solgt MiR-robotter i Kina, Hong Kong og Taiwan, siger Will Dong, Area Sales Manager på MiRs nye regionskontor i Shanghai.
uge09-mir-kina

Bilindustri, fremstilling af tekstiler, elektronik, fødevarer …
MiR åbnede sit kontor i Nordamerika i april 2016 under ledelse af den erfarne profil Ed Mullen med mere end 20 års erfaring fra lederstillinger inden for salg i robot- og automationsindustrien.
Siden åbningen af det amerikanske kontor har MiR indgået aftaler med 19 forhandlere i USA, Canada og Mexico, som så potentialet i at kunne tilbyde MiRs mobile robotter til deres kunder. Hver forhandler har demo-robotter stående, og de har gennemført et grundigt kursus i programmering og anvendelse af robotterne på henholdsvis begynder, let øvet og avanceret niveau, så de kan yde målrettet support til kunder på alle niveauer.
-Forhandlere i hele Nordamerika investerer i MiRs innovative teknologi og samarbejder tæt med os, fordi de også kan konstatere, at der er rig mulighed for at skabe stejl vækst i salget af MiR-robotterne. I løbet af blot ti måneder er vi gået fra slet ikke at være til stede i Nordamerika til at have solgt et betydeligt antal robotter til et meget bredt spektrum af fremstillingsvirksomheder, herunder produktion af elektronik, fly, fødevarer, forbrugsgoder med videre. Jeg ser den flotte modtagelse på dette marked som selve beviset på, hvor indlysende værdien og konkurrencefordelene af vores selvkørende robotter er, siger Ed Mullen, Vice President of Sales i Nordamerika.

Skrevet i: Aktuelt, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik