Kunstig intelligens i fremstillingsindustrien anno 2018

Kunstig intelligens (herunder machine learning og deep learning) buldrer derudad som teknologi og anvendes i flere og flere centrale processer i fremstillingsindustrien til alt fra opgaver som kvalitetssikring til produktionsplanlægning.

I takt med at stadigt flere virksomheder får øjnene op for værdien i at opsamle data fra produktionen, vokser grundlaget for at kunne tage nye, innovative algoritmer i brug inden for kunstig intelligens til at tage mere kvalificerede beslutninger i fremstillingsprocesserne og dermed både drive produktionen mere effektivt samt være mere omstillingsdygtig i forhold til varierende krav fra kunder og leverandører.

I dette oplæg vil Michael Sass Hansen fra Brainsquad fortælle om mulighederne med teknologien samt præsentere konkrete cases fra den virkelige verden, hvor teknologien er blevet brugt med stor succes. Forvent et spændende og inddragende oplæg, der vil give stof til eftertanke for både nye såvel som erfarne inden for feltet.


Speaker
: Michael Sass Hansen, Co-Founder, Brainsquad
Tid: Onsdag den 12. september, kl. 14.30
Sted: Automatik 2018 i Brøndby Hallen

Pris: GRATIS


Se mere og tilmeld dig konferencen – lige her

Vi ses på hele Danmarks automations- og robotmesse, Automatik 2018, 11.-13. september i Brøndby Hallen