Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Elektroniske medicinæsker, et løftesystem, der gør det nemmere at klare personlig pleje og tryghedsalarmer på plejehjem, der alarmerer sundhedspersonalet, hvis en borger falder om natten.
Sundheds- og velfærdsteknologi er allerede blevet en fast del af hverdagen for landets sundhedsprofessionelle.
Med sundhedsreformens princip om ”digital først” og et sundhedsvæsen, der både skal håndtere flere ældre, flere kronisk syge og mangel på personale, er der behov for at accelerere udrulningen af nye teknologiske løsninger. Teknologien kan hjælpe flere til at klare mere selv, gøre det muligt at tilbyde hjælp tidligere og tættere på borgeren samt frigive mere tid til nærhed, omsorg og bedre behandling.
53 procent af social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter bruger allerede forskellige teknologier ofte eller meget ofte, men kun en tredjedel føler sig godt klædt på til at bruge ny teknologi.
Det kan have konsekvenser for plejen, behandling og for, om teknologierne bruges til deres fulde potentiale på tværs af landet. Men når faggrupperne arbejder sammen om teknologien, bliver opbakningen bedre og brugen større.
Sammen om sundhedsteknologi – fem udtalelser
Det viser undersøgelsen ”Sammen om Sundhedsteknologi”, som IDA har lavet i fællesskab med Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.
Sammen opfordrer fagforeningerne til en national strategi, der skal sikre et tydeligt ansvar for implementeringen af sundhedsteknologi på tværs af landet.
Laura Klitgaard, formand for IDA:
-Hvis vi skal omstille sundhedsvæsenet, hvor teknologien skaber tryghed, bedre behandling og mere tid til omsorg, kræver det, at ingeniører, it-specialister sundhedsprofessionelle arbejder tættere sammen. Når faggrupperne er sammen om sundhedsteknologier, får vi bedre teknologi og større opbakning fra dem, der skal bruge den. Derfor har vi også brug for en national strategi, der sikrer kompetenceudvikling, tydeligt ansvar og mere samarbejde på tværs af fagligheder.
Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd:
-Sundhedsteknologi har et stort potentiale, men ny teknologi skal ikke tages i brug, bare fordi den er ny. Vi skal bruge de løsninger, som dokumenteret gør en forskel for patienter og borgere, og som understøtter den faglighed, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bringer ind i arbejdet. Mange steder findes der allerede gode erfaringer, som vi skal blive langt bedre til at sprede. Og når nye løsninger udvikles og indføres, skal medarbejderne være med fra begyndelsen. Det er dem, der ved, hvad der virker i praksis.
Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA:
-Teknologi skal ikke være et mål i sig selv. Den skal give mening i hverdagen og frigive medarbejdernes tid til den vigtigste opgave: mødet med borgeren. Hvis sundheds- og velfærdsteknologi skal lykkes, skal den gøre arbejdet lettere og skabe mere tid til nærvær og omsorg – ikke mere administration og besvær.
Mia Dahl Jensen, forperson for Ergoterapeutforeningen:
-Velfærdsteknologi har et stort potentiale. Men teknologien skaber først værdi, når den virker i borgerens hverdag. Det kræver, at teknologien matcher den enkeltes behov, og at borgeren får den rette introduktion og støtte til at bruge den. Derfor skal teknologien udvikles i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige, og investeringer i teknologi skal følges af investeringer i at få den til at fungere i praksis. Først dér bliver potentialet til virkelighed.
Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter:
-Vi kan indfri en række potentialer ved at bruge sundhedsteknologier i langt mere end vi gør i dag – det handler Sundhedsreformen i høj grad om. Den udvikling er fysioterapeuterne meget positive overfor. Men vi kan også se, at det forudsætter, at implementeringen tilrettelægges ordentligt, at medarbejderne involveres, og at gevinster ikke høstes forlods. Alt for ofte bliver teknologier indført hen over hovederne på medarbejdere, og det gavner ikke anvendelsen. Det skal vi huske, hvis vi for alvor ønsker at potentialerne ved sundhedsteknologierne indfries.
Teknologi tættere på virkeligheden
Halvdelen af de sundhedsprofessionelle bruger ofte forskellige sundhedsteknologier, og over halvdelen har positive forventninger til ny sundhedsteknologi. Alligevel oplever kun hver femte både tydelig ledelsesopbakning og klar ansvarsfordeling, hvis teknologien fejler.
Resultaterne punkterer forestillingen om, at sundhedspersonale er imod ny teknologi. Tværtimod er teknologien allerede blevet en fast del af hverdagen i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
Oplæring, ansvar og organisatorisk støtte følger ikke altid med, når nye løsninger indføres. Hvis teknologien skal bidrage til bedre pleje, behandling og mere tid til omsorg, kræver det derfor klare rammer, løbende kompetenceudvikling og et tydeligt ansvar for at få teknologien til at fungere i praksis.
Sammen er bedre
Mens tværfagligt samarbejde mellem sundhedsprofessionelle er udbredt, er det kun 5 procent, der ofte samarbejder med ingeniører eller it-specialister om sundhedsteknologiske løsninger. Det står i kontrast til, at hele 92 procent af dem, der ofte samarbejder på tværs af tekniske og sundhedsfaglige kompetencer, har positive forventninger til teknologien.
Det peger på, at opbakningen til ny teknologi vokser markant, når de mennesker, der udvikler løsningerne, arbejder tæt sammen med dem, der skal bruge dem i hverdagen.
Derfor opfordrer fagforeningerne til, at en ny national strategi styrker samarbejdet om sundhedsteknologi på tværs af fagligheder. Når sundhedsprofessionelle, ingeniører og it-specialister udvikler og implementerer løsningerne i fællesskab, bliver opbakningen til teknologien større.
Kilde: Ingeniørforeningen IDA.
