CERN, Den Europæiske Organisation for Kerneforskning, er placeret i Genève ved den fransk-schweiziske grænse og er det største center for partikelfysikforskning i verden. Den primære forskning er grundlæggende fysik – at finde ud af hvad universet er lavet af og forske i de grundlæggende bestanddele af stof – og her er vakuum helt essentielt. Faktisk opererer man med et vakuum, som sammenlignes med det ydre rum. Der er således tale om verdens største vakuuminstallation, der bidrager til at løse universets gåde.
CERN er hjemsted for verdens største og mest kraftfulde partikelgenerator, LHC (Large Hadron Collider). Den er installeret i en tunnel, som har en omkreds på ca. 27 kilometer, og som befinder sig mellem 50 og 150 meter under jorden. Her kolliderer proton- eller ionstråler ved næsten lysets hastighed.
Accelerationen foregår i to superledende ringe, hvor protoner cirkulerer i hver sin retning. Fire steder mødes ringene, og her sker protonsammenstødene. Fire detektorer indsamler data om kollisionerne, som skaber byger af nye partikler, så fysikerne kan udforske nyt territorium i stof, energi, rum og tid.
Partiklerne styres rundt i ringen af superledende magneter, som er kølet ned til ekstremt lave temperaturer. For at protonerne kan accelerere i de to ringe, er ultrahøjvakuum afgørende. Faktisk bevæger de sig i et vakuum, som sammenlignes med det ydre rum.
LHC er den største vakuuminstallation på Jorden med tusindvis af svejsninger, flanger, gennemføringer og komplekse interne kredsløb.
At generere vakuummet inde i LHC, måle det og analysere deltrykket kræver omfattende vakuumteknologi, hvoraf en stor del leveres af Pfeiffer Vacuum. Og for at opretholde et så lavt tryk er det vigtigt at eliminere eventuelle lækager. Hertil anvendes Pfeiffer Vacuums mest avancerede lækagedetektorteknologi.
Læs mere om CERN, det krævede vakuum og den anvendte heliumlækagedetektor i Teknisk Nyt.