Allerede under opførelsen af pyramiderne var sporbarhed og kalibrering en alvorlig sag – i værste fald med døden som indsats. Helt så voldsomt er det ikke i dag, men tag ikke fejl: De to discipliner er stadig en nødvendighed og en dybt alvorlig sag – også når det gælder måling af lufthastighed. Det dur jo ikke at måle, som vinden blæser.
Måling af lufthastighed (også kaldet anemometri) anvendes i mange applikationer – eksempelvis i forbindelse med opsætning af vindmøller, ved måling af indeklima i bygninger og laboratorier ved ventilationsafprøvning, men også i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger ved kraner, master og lignende.
Der findes forskellige typer af anemometre, der hver især finder anvendelse i forskellige måleapplikationer. Men hvordan sikres det, at alle de forskellige typer af anemometre måler ensartet og inden for hvilke tolerancer eller som det hedder på fagsprog: usikkerhed?
Her kommer metrologisk sporbarhed ind i billedet. Metrologisk sporbarhed betyder, at det med instrumentet målte resultat kan refereres til en reference gennem en ubrudt kæde af kalibreringer, hvor hver kalibrering bidrager til usikkerheden for målingen. Uden sporbarhed er der ingen sikkerhed for den målte værdi samt usikkerhed for målingen.
Hos Teknologisk Institut anvendes Laser-Doppler Velocimetry (LDV) – også kaldt Laser-Doppler Anemometry (LDA) – som reference ved måling og kalibrering i vindtunnel på Teknologisk Institut. LDV-teknikken har den store fordel, at den ikke påvirker selve måleopstillingen – og derved målingerne – hverken emnet under test eller luftstrømmen i vindtunnelen.
Læs den fulde artikel om LDV-teknologien i Teknisk Nyt.