Fremmedlegemer i produktionen. Coating og maling, der krakelerer. Lim, der ikke vedhæfter. Misfarvede plast- og gummikomponenter. En virksomhed kan blive ramt af en bred vifte af tekniske fejl og udfordringer – og de færreste undgår det over tid. Af samme grund er problemløsning en del af hverdagen for mange teknikere i produktions- og teknologivirksomheder. Det er det også for materialespecialisterne på Teknologisk Institut, der assisterer virksomheder inden for en lang række brancher med at løse kritiske problemer.
-Vi arbejder med alt fra store internationale virksomheder med egne specialister inden for problemløsning til de helt små virksomheder, som ikke har egne specialister på området. Vi benytter os af en dybdegående materialeforståelse og en bred maskinpark af analyseudstyr samt ikke mindst en tæt dialog med den enkelte virksomhed for at sikre, at ny viden og kompetencer bliver forankret, forklarer forretningsleder Søren Sejer Donau fra Teknologisk Institut.
Maskinparken tæller alt fra avancerede IR- og Ramanmikroskoper i laboratoriet til adgang til avancerede røntgenfaciliteter i udlandet.
-Vi er ikke begrænset af adgang til udstyr og laboratoriefaciliteter, men vores egentlige styrke ligger i evnen til at tænke ud af boksen og vælge de rette analyser, fordi vi har så mange specialer, fagligheder og indfaldsvinkler samlet under ét tag. Her vil man som virksomhed typisk komme til kort, fordi ens in-house specialister er koncentreret om virksomhedens kerneforretning. Sådan skal det jo være, men det giver også nogle blinde vinkler, fortæller Søren Sejer Donau.
De blinde vinkler
Når en virksomhed oplever et problem med et produkt eller en proces, ligger det ofte inden for virksomhedens eget høje ekspertiseniveau på egne produkter og processer – og for mange specialister er problemløsning da også en fuldtidsbeskæftigelse.
Problemløsning er nemlig essentielt for at holde virksomhedens drift og produktivitet ved lige, og selv små fejl kan føre til bekostelige reklamationssager, produktionsstop og dårlig omtale.
De blinde vinkler opstår imidlertid, når forklaringen på problemet ligger i yderkanten af virksomhedens kompetencer. Ofte bliver det relevant og nødvendigt med indsigt i forskellige tekniske discipliner, såsom mekanik, dynamik, kemi, tribologi og mikrobiologi.
Opsporing af bakterier i maling
Det oplevede Teknologisk Institut under et samarbejde med Flügger A/S, der ønskede at finde årsager til mikrobiel vækst i deres maling. Målet var både at nedbringe antallet af reklamationer og reducere brugen af biocider i malingen.
-For at finde frem til problemets rod, involverede vi vores specialister i både formulering og mikrobiologi, fordi vi havde brug for en tværfaglig tilgang som supplement til Flüggers egne kompetencer. Efter et større detektivarbejde fandt vi ud af, at der opstod bakterier i svært tilgængelige afkroge af produktionsapparatet, fortæller Søren Sejer Donau videre.
Efter en større investering i nye mekaniske renseprocesser blev Flügger ikke blot problemet kvit, men kunne også reducere mængden af biocider, der tilsættes malingen for at holde den bakteriefri. På den måde bidrog problemløsningen også til produktudviklingen og til virksomhedens bæredygtighedsstrategi.
Nøglen er tværfaglighed og metodik
Hvad gør man som industrivirksomhed, når maling, lim eller lak ikke vedhæfter, som det skal? Når produkter eller komponenter af plast eller gummi ikke holder så længe som ventet? Eller når der opstår fremmedlegemer i produkter eller processer, hvor hygiejne og kontrol skal være i top?
-Vores tilgang til problemløsningen er en gennemprøvet hypotese-drevet metodik, hvori vi flytter viden mellem fag og brancher og udnytter det faktum, at de samme problemstillinger går igen på tværs brancher, fortæller Søren Sejer Donau.
Han råder derfor virksomheder til at gribe problemerne systematisk an. På Teknologisk Institut følger problemløsningen typisk følgende fire trin:
1) I samarbejde med virksomheden indsamles al relevant information om problemets forekomst og historik.
2) Problemstillingen betragtes og analyseres ud fra forskellige synsvinkler, gerne med inddragelse af erfaring fra andre virksomheder og brancher.
3) Der opstilles en række hypoteser om problemets årsag.
4) Hypoteserne afprøves med nøje udvalgte test og analysemetoder, og bliver således enten bekræftet eller afvist.
Sidst, men ikke mindst er kommunikationen med virksomheden altafgørende for, at den får udbytte af processen.
-Kommunikation og overdragelse af viden er meget vigtigt. Derfor er vi under problemløsningen i hyppig dialog med virksomheden. Vi fortolker data i et sprog, der er til at forstå, og vi hjælper virksomheden videre med konkret rådgivning. På den måde sikrer vi, at virksomheden opbygger ny viden og kompetencer, så den står bedre rustet til at spotte og løse lignende problemer, hvis de skulle opstå igen, fortæller Søren Sejer Donau afslutningsvis.
Om problemløsning på Teknologisk Institut
Materialespecialisterne på Teknologisk Institut hjælper med problemløsning inden for alle fag og brancher. Det kunne fx handle om:
• Fremmedlegemer i produktionen
• Misfarvede plast- og gummikomponenter
• Coating og maling, der krakelerer
• Dårlig vedhæftning af overfladebehandling
• Råd og mikrobiel vækst
Problemerne opklares i tæt samarbejde med virksomheden og med inddragelse af et bredt felt af materialespecialister. Søren Sejer Donau kan kontaktes på ssd@teknologisk.dk eller 72 20 28 17.