Færre slags plast, simplere vareemballager og ensartet kommunikation på emballager og affaldsbeholdere. Det foreslår Dansk Affaldsforening i et nyt udspil, der skal gøre det nemmere at sortere affald og bidrage til den cirkulære økonomi.
Kommuner og affaldsselskaber lancerer i dag deres bud på, hvordan affaldssortering bliver enklere og bedre. Udspillet hedder ”Den Grønne Tråd”, da det indeholder initiativer, der hænger sammen – hele vejen fra produkterne bliver designet, til de købes og bruges, sorteres som affald og afsættes igen til ny produktion.
Blandt andet skal man kunne se og læse på emballagen, når man står hjemme i køkkenet, hvordan den skal sorteres som affald.
-Det skal være enkelt for borgerne at sortere affald, hvis vi skal sortere mere og i bedre kvalitet. Her vil det være et stort skridt i den rigtige retning, hvis man kunne se på varen, hvordan emballagen skal sorteres. Derfor foreslår vi, at der etableres partnerskaber med supermarkedskæderne. Vi har sammen med Miljøstyrelsen og KL udviklet et fælles nationalt piktogramsystem med symboler, ord og farver for de enkelte affaldsfraktioner, som kan bruges på emballagerne, siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør Dansk Affaldsforening.
Udover piktogramsystemet har Dansk Affaldsforening og KL igangsat et projekt, der skal fastlægge sorteringskriterier for de enkelte fraktioner, så vi på tværs af landet bliver enige om, hvad der skal sorteres som metal, pap, glas mv.
Færre slags plast
Målet med det nye udspil er også at øge kvaliteten af affaldet, så flere virksomheder kan bruge det som råvarer til ny produktion. Det kræver ifølge Dansk Affaldsforening færre slags plast og emballager, der allerede fra starten er designet bedre til genanvendelse.
-Emballagerne består ofte af forskellige plasttyper, der ovenikøbet kan være svejset sammen. Det betyder, at en stor del ikke kan sorteres og genanvendes. Derfor har vi et stort behov for at få reduceret antallet af plasttyper, som producenterne bruger, og fastsat designkrav, der sikrer, at emballagerne rent faktisk kan genanvendes til en rimelig omkostning, siger Jacob Hartvig Simonsen.