• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

RobotterTop18. 01. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Tyggegummirobot er kongen af fortovet

RobotterTop18. 01. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Der er et stort potentiale for robotter til mange af de ensformige, tidskrævende – og for de fleste usynlige – inspektions- og vedligeholdsopgaver, som sikrer samfundets infrastruktur. Capra Robotics og Gumbusters har med sparring fra Teknologisk Institut og støtte fra EU løst en af disse opgaver med en tyggegummifjerner-robot.

Har du nogensinde kigget ned og set, hvor mange tyggegummirester, der er klistret til fortovet på din slentretur gennem byen?
Hvis ikke, så skulle du prøve det næste gang, du er ude at gå.
Netop tyggegummiresterne på fortovet har den aarhusianske robotvirksomhed Capra Robotics kastet sig over i samarbejde med virksomheden Gumbusters. Det er der kommet en prototype af en tyggegummifjerner-robot ved navn Chewy ud af.
-Der bliver spyttet 75 millioner stykker tyggegummi ud på fortovet om året i Danmark, og der ligger over 400 millioner allerede. Det er simpelthen ikke noget, som mennesker skal samle op for andre. Men så kan vi sætte robotter til at gøre det, fortæller Mads Bendt, der er Founder og Chief Innovation Officer hos Capra Robotics.
-Vi har udviklet en tyggegummifjerner-robot. Robotten fungerer på den måde, at den kører på et fortov, hvor den har et kamera på med kunstig intelligens, som gør, at vi kan se, hvor tyggegummiet er. Robotten kører så hen til tyggegummiet og placerer et skrubbehoved over det. Så opvarmer den en opløsningsvæske lavet af Gumbusters, som er biologisk nedbrydelig, sprøjter den på, og så skrubber den. Til sidst er der en lille støvsuger, som suger resten op, tilføjer Mads Bendt.

Capra Robotics laver udendørs mobile robotplatforme, der kan bruges til mange forskellige ting – og nu kan den så også bruges til at fjerne tyggegummi fra fortovet.
Robotløsningen er blevet til gennem det EU-finansierede projekt RIMA (Robotics for Infrastructure Inspection and Maintenance), som hjælper små- og mellemstore virksomheder med at indføre robotteknologi til at løse udfordringer inden for inspektion og vedligehold. Teknologisk Institut har ledet den danske indsats i projektet, og har derfor hjulpet Capra Robotics og Gumbusters med sparring undervejs.
-Vi er en virksomhed med 30 ansatte, og vi kan ikke nå alt. Så hvis vi for eksempel skal ud at kigge på sensorer, så er det godt at have en god teknisk hjælp fra Teknologisk Institut, fortæller Mads Bendt.

Kongen af fortovet
Det er ikke kun, når det gælder opsamling af tyggegummi fra vores fortov og natur, at der kan være brug for hjælp fra robotterne. Capra Robotics og Mads Bendt er nemlig i fuld gang med at udforske andre opgaver, som robotterne kan hjælpe med på de danske fortove.
-Jeg vil gerne være kongen af fortovet. Det lyder lidt fjollet, men det er dér, mit fokus er. Alt, hvad der har med fortovet at gøre, det vil jeg gerne kigge på. Om der er tale om tyggegummi, cigaretskodder, ukrudt eller fliser, der ligger forkert, fortæller Mads Bendt.
Og robotteknologiens formåen rækker ikke kun til fortovet. Der er nemlig også et stort potentiale for robotter, når det kommer til opgaver inden for inspektion og vedligehold, lyder det fra specialist ved Teknologisk Institut Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.
-Mennesker udfører i dag et hav af ensformige, tidskrævende og nogle gange risikable opgaver, når infrastruktur som veje, broer og vandforsyning skal inspiceres og vedligeholdes. Vi arbejder på at få danske virksomheder til at realisere og udnytte potentialet i at lade robotter aflaste ved nogle af de opgaver, siger han.

RIMA (Robotics for Infrastructure Inspection and Maintenance) er et fireårigt, europæisk projekt (2019-2023), som hjælper små- og mellemstore virksomheder med at indføre robotteknologi til at løse udfordringer inden for inspektion og vedligehold – eksempelvis vandforsyning, veje, jernbaner, infrastruktur i byer og energiproduktion og -distribution.
RIMA-konsortiet består af 16 ledende forskningsorganisationer fra forskellige europæiske lande og syv organisationer, som repræsenterer slutbrugere og forskellige sektorer. RIMA er blevet finansieret med 120 millioner kroner af EU.

Skrevet i: Robotter, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Den første direkte laboratorie til fabrik-løsning til træning af AI modeller

AutomatiseringRobotterTop19. 03. 2026

Universal Robots A/S præsenterede tidligere i denne uge UR AI Trainer på NVIDIA GTC 2026 i Silicon Valley. AI Trainer er udviklet i samarbejde med Scale AI og er en klar markering af, at robotter bevæger sig fra forprogrammerede applikationer til fuldt ud AI drevne opgaver. Disse systemer er drevet

Droneforskere tester redningsdroner i Arktis

AktueltAutomatiseringRobotter19. 03. 2026

Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte. Enhver, der har set DR-dokumentarserien ”De arktiske reddere”, ved, at

Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne

AktueltAutomatiseringBranchenyt19. 03. 2026

En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals

Arkil A/S klar til større forureninger efter PFAS-succes

Energi og miljøMaskiner og anlægVand og spildevand19. 03. 2026

Med et vellykket demonstrationsprojekt har Arkil A/S bevist, at det kan lade sig gøre at fjerne PFAS-forurening fra jord. Adm. dir. efterlyser nu projekter i større skala. Der blev nået en milepæl i den blå container, da Arkil sidste år udførte det ene af to demonstrationsprojekter for Danske

Busch Vacuum Solutions introducerer intelligent klovakuumpumpe

Maskiner og anlæg19. 03. 2026

Busch Vacuum Solutions – et medlem af den globale Busch Group – præsenterer den nye Mink MV 0360 A Ecotorque; en intelligent og energieffektiv tilføjelse til den anerkendte Mink-familie af klovakuumpumper. Med integreret Ecotorque-teknologi og en IE5-synkron motor med permanent magnet sætter Mink MV

DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet

Branchenyt19. 03. 2026

Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer

Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

Energi og miljøInnovationNavnenytTop16. 03. 2026

Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i

Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter16. 03. 2026

STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets

Stor søgning til ingeniørstudierne

AktueltBranchenyt16. 03. 2026

De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen. Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen IDA, glæder sig over de unges store interesse for ingeniøruddannelserne, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget. Stadig flere unge vælger at søge

Stort potentiale i Femern-regionen

Branchenyt16. 03. 2026

Erfaringerne fra det dansk-tyske projekt Fehmarn Belt Innovation peger på et stort potentiale i en stærkere økonomisk integration i Femern-regionen. Men potentialet kræver politisk prioritering i både Danmark og Tyskland. Mere end 500 personer fra virksomheder, organisationer og

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Den første direkte laboratorie til fabrik-løsning til træning af AI modeller

    19.03.2026

  • Droneforskere tester redningsdroner i Arktis

    19.03.2026

  • Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne

    19.03.2026

  • Arkil A/S klar til større forureninger efter PFAS-succes

    19.03.2026

  • Busch Vacuum Solutions introducerer intelligent klovakuumpumpe

    19.03.2026

  • DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet

    19.03.2026

  • Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

    16.03.2026

  • Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

    16.03.2026

  • Stor søgning til ingeniørstudierne

    16.03.2026

  • Stort potentiale i Femern-regionen

    16.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik