Buhl & Bønsøe præsenterer en række nye produkter fra den engelske producent TMCHallcrest. Serien indeholder et bredt udvalg af temperaturindikatorer eller temperaturstrips til reversible temperaturfølsomme materialer (flydende krystaller), der lyser op, når den specifikke temperatur opnås. Stripsene er ikke-toksiske, præcise, selvklæbende og lette at aflæse.
I modsætning til virksomhedens irreversible temperaturstrips fra Thermax, der viser maks.-værdien, kan man med den nye serie fra TMCHallcrest konstant se den aktuelle temperatur på den påklistrede termometerstrip.
Princippet er kendt fra akvarier eller vintermometre, hvor en termometerstrip konstant viser temperaturen i væsken. Det samme kan disse termometerstrips – dog på et højere niveau af præcision, idet afvigelsen er maksimalt en grad celsius.
Temperaturstrips til ethvert formål
Den nye serie af reversible temperaturstrips kan fås som enkeltpunktsvisning og med flere temperaturpunkter i området fra -30 til +100 grader celsius.
Temperaturindikatorerne indeholder blandt andet trafiklysindikatorer, som med et grønt lys viser, om en overflade er 50-70 grader celsius varm. Ved højere temperaturer lyser den rødt, ved lavere gult. Og ”hand hot”-indikatorer som lyser op, når temperaturen på den overflade, som den sidder på, overstiger 55 grader celsius. Det er en særdeles praktisk måde at vise, om en overflade er for varm til at røre ved i længere tid. Eller se om kølekæden er blevet brudt med den praktiske kølekæde termometerstrip. Man klistrer temperaturstrippen på den vare, man ønsker at følge. Den aktuelle temperatur imellem 2-8 grader lyser op på termometerstrippen.
Det er muligt at få designet specielle strips med logo ved større mængder, til eksempelvis energisparekampagner m.m.