I slutningen af fjerde kvartal 2019 udnævnte Universal Robots Technicon til ny landsdækkende dansk forhandler de verdenskendte fleksible og brugervenlige cobots. I løbet af de seneste to år har Technicon været drivende for, at salget af URs cobots herhjemme er gået stærkt. Derfor kommer Technicon nu i det eksklusive selskab som Platinum Distributor 2020-2021 af Universal Robots.
På verdensplan har Universal Robots mere end 400 forhandlere, som ud fra salgsperformance er inddelt i forskellige klasser. Den øverste kategori er platinum og her er blot 25 af de 400 distributører at finde.
Technicon står i forvejen stærkt i markedet for avancerede og brugervenlige automationsløsninger, og førende industrivirksomheder er blandt det stigende antal kunder, der trækker på Technicons ekspertise.
Den voksende efterspørgsel efter avancerede løsninger har øget Technicons vækst markant. Det afspejler sig bl.a. i at medarbejderantallet på få år er fordoblet fra 30 til 60 ansatte.
Samtidig har Technicon den seneste årrække bl.a. vundet Børsens gazellepris, og ud over at være distributør af UR, er Technicon forhandler af et voksende udvalg af markedets bedste modulære automationsløsninger.
Det er netop evnen til at være helt på forkant med robotudviklingen og en indgående knowhow om, hvordan man med innovation og faglig dybde løser industrivirksomheders udfordringer, som er blandt hovedårsagerne til at Technicon nu får titel af Platinum Distributor.
-At vi udnævnte Technicon til dansk forhandler viste sig af være den helt rette beslutning. Technicon har ikke alene et bredt og konstant voksende udvalg af produktivitetsfremmende automationsløsninger fra øverste niveau. Technicon er samtidig et optimalt match, fordi Technicon – også målt med en international målestok – er helt fremme når det gælder implementeringen af fremtidens teknologier, siger Regional Sales Director Michael Hjertebjerg, UR.
-Technicon er et stærkt eksempel på en dansk teknologisk front runner virksomhed, der evner at omsætte indgående cutting edge robotviden til konkrete resultater. At Technicon har tætte relationer til et bredt udsnit af industrien bekræfter de seneste to års salgstal, siger Michael Hjertebjerg videre.
Som et eksempel på Technicons unikke evne til at udvikle innovative løsninger på hidtil uløselige udfordringer fremhæver Michael Hjertebjerg Technicons tætte samarbejde både med universiteter og den aktive involvering i at udbrede det danske robotmiljøs styrkepositioner til et endnu større udsnit af danske fremstillingsvirksomheder.
-Vi er selvsagt meget stolte af at opnå Platinum Distributor status. Løsningerne fra Universal Robots er optimale for så mange produktionsvirksomheder, der ønsker at få bedre muligheder for at opnå en stabil, aflastende og skalerbar produktion. Markedet for cobots er langt fra mættet. Frem for at hvile på laurbærerne, skruer vi nu ekstra op for salgsindsatsen og ændrer på holdopstillingen, siger CEO Casper Hansen, Technicon.
Holdændringerne betyder, at Technicons hidtidige salgschef Thomas Gøtke fremover får ansvaret for Key Account Sales. Organisationsændringen indbefatter samtidig, at Thomas Gøtke slipper ansvaret for det samlede salg. I stedet skal han fremover øge udviklingen af højkvalitetsløsninger til Technicons nøglekunder inden for pharma, biotek og medico, hvor der er stigende efterspørgsel efter dybdegående erfaring og tekniske ingeniørkompetencer inden for automation helt fra salgsfasen.
-Den målrettede indsats intensiverer vi, og det bliver i høj grad Thomas Gøtkes opgave at tage vores salgsindsats til det næste niveau. Samtidig ændrer vi organisationen for at sikre et højt ambitionsniveau i forhold til de øvrige kunder og brancher, siger Casper Hansen.
Casper Hansen nævner, at Technicon derfor nu går i gang med at finde en ny salgschef, der får til hovedopgave at drive salget til en række af de øvrige brancher, hvor behovet for fleksible automationsløsninger er stort – eksempelvis metalindustrien – er stort.