Tidligere var vindindustrien udfordret af, at vindmøllevinger ikke kunne genanvendes. Men for et par år siden opnåede CETEC-projektet imidlertid et gennembrud ved at udvikle en kemisk separationsteknologi til vindmøllevinger. Nu har Stena Recycling i Danmark og Stena Recyclings Research & Development-afdeling sammen med Vestas udviklet et genanvendelsessystem og netop nået til testfasen i projektet – et vigtigt skridt mod at kunne bruge genanvendelsesmetoden i industriel skala.
I de kommende år vil et stort antal vindmøller nå slutningen af deres levetid og skulle genanvendes. I dag kan omkring 90 procent af en vindmølle genanvendes, men især kompositmaterialerne i vingerne er fortsat svære at håndtere.
Derfor er mange udtjente vinger historisk set enten blevet deponeret eller sendt til forbrænding. WindEurope arbejder aktivt for at få indført et europæisk forbud mod deponering af vindmøllevinger – et forbud som allerede er indført i flere lande.
CETEC-projektet (Circular Economy for Thermosets Epoxy Composites), som startede i 2021 og drives af flere industrielle og akademiske aktører, opnåede et gennembrud, da det lykkedes at udvikle en proces til at separere og genanvende epoxy – en nøglekomponent i vindmøllevinger. Takket være den nye metode kan materialer i vingerne, såsom epoxy, kulfiber, PET-skum, aluminium og glasfiber, nu adskilles. Med denne metode kan vindmøllevinger blive fuldt cirkulære.
Teknologisk Institut, en af de centrale akademiske partnere i CETEC projektet, samt Vestas og Olin har alle spillet en central rolle i udviklingen af grundlaget for den kemiske separationsteknologi. Aarhus Universitet deltog også i CETEC projektet.
Fra laboratoriemiljø og testanlæg til industriel anvendelse
For kunne udvikle den kemiske genanvendelsesproces yderligere har Stena Recycling og Vestas indledt et tæt samarbejde i projektet ”Blade Circularity Solution”. Fokus er at flytte løsningen fra laboratoriemiljø til industriel skala og tilpasse den kemiske proces til industriel anvendelse.
Stena Recyclings aktiviteter i Danmark og virksomhedens Research & Development-afdeling har nu taget skridtet fra laboratoriemiljø til testanlæg. Testanlægget i Halmstad har kapacitet til at modtage større mængder vindmøllevinger. Et stort antal testbatcher er allerede blevet produceret ved hjælp af genanvendelsessystemet.
-Vi har gjort store tekniske fremskridt, og testanlægget er et vigtigt skridt i vores opskaleringsrejse. Vellykkede tests bekræfter, at genanvendelsessystemet fungerer og kan skaleres ud over laboratoriemiljøet, siger Fredrik Overgaard, Director Research & Development, Stena Recycling.
En vindmølle har en forventet levetid på cirka 25 år, og den nye genanvendelsesmetode er unik.
-Genanvendelse af vindmøllevinger har længe været den største udfordring. Der findes konkurrerende teknologier, men vores metode er unik, fordi den sikrer materialernes egenskaber. Inden for få år forventer vi at have en model tilgængelig på det kommercielle marked. Vi kan anvende metoden direkte på eksisterende vinger, hvilket markant fremskynder udviklingen, fortæller Henrik Grand Petersen, administrerende direktør, Stena Recycling Danmark.
-Vi har sat en klar ambition om at levere nul affalds vindmøller inden 2040. Selvom de fleste vindmøllekomponenter allerede er genanvendelige metaller, er det afgørende at muliggøre genanvendelse af kompositmaterialer. Sammen med Stena Recycling skalerer vi nu denne nye proces mod industriel anvendelse, fremmer cirkulariteten for vindmøllevinger og hjælper vores kunder med at styrke projekternes konkurrenceevne og langsigtede værdi, supplerer Lisa Ekstrand, VP of Sustainability hos Vestas.
Udviklingen af testanlægget er delvist finansieret af Energimyndigheten i Sverige.
Kilde: Stena Recycling Danmark.
