• KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Klimateknologi

Maskiner og anlæg07. 12. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Stor ordre til dansk brandsikringsspecialist

Maskiner og anlæg07. 12. 2022 By Helle Friemann Nielsen

Den schweiziske koncern Gurit, der fremstiller avancerede kompositløsninger til vindenergi, marine og flere industrier, investerer et millionbeløb i brandsikring til produktionen på otte fabrikker rundt om i verden, og det er danske brandsikringsekspert Safevent ApS, der skal løse opgaven. Brandsikringsspecialisten fra Hjørring har fået ordre på 2,3 mio. kroner på gnist- og røgdetekteringssystemer samt kontraklapper, der isolerer bearbejdningsprocesser i tilfælde af brand.

Foto: Gurit.

Investeringen er et led i Gurits safety-first politik, hvor især bearbejdningsmaskinerne udgør en risiko for gnist- og røgdannelse, som i værste tilfælde kan udvikle sig til en eksplosion.
-Vi har en del bearbejdningsmaskiner, hvor der kan opstå gnister på grund af friktion og forhøjede temperaturer. Det samme kan ske, hvis der gemmer sig sten eller lignende i de materialer, vi bearbejder. Derfor er det vigtigt, at vi effektivt opspore gnister og røgdannelse og derved minimere risikoen for brand, der kan være bekostelig for både os og vores kunder, siger Henrik Bjørn Andersen, der er Head of Facility & Equipment hos Gurit.

Flere søger rådgivning om brandsikring
Safevent er specialist i løsninger til forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af brand og eksplosion i produktionsanlæg på tværs af industrier. Virksomheden har de senere år udviklet sig til en turnkey-leverandør, der håndterer hele processen fra projektering til idriftsættelse. Virksomheden håndterer også den efterfølgende servicering, enten i eget regi eller gennem samarbejdspartnere.
For stifter og administrerende direktør i Safevent, René Hvidkær Jørgensen, er den store ordre fra Gurit resultatet af et målrettet fokus på at rådgive virksomheder i industrien om, hvordan man effektivt sikrer medarbejdere, produktionsapparat og bygninger mod brand og eksplosion.
-Fokus på sikkerhed i produktionsanlæg er gradvist forøget gennem de sidste 15 år. Vi oplever, at virksomheder i dag i langt højere grad søger ekstern rådgivning i forhold til brandsikring. Og aftalen med Gurit bekræfter mig i, at de ting, vi gør, er de rigtige, siger René Hvidkær Jørgensen.

Brug for fleksible underleverandører
Med fabrikker spredt over hele verden er det en høj prioritet for Gurit at have underleverandører, der er fleksible og omstillingsparate. Det skyldes de store tidsforskelle mellem fabrikkerne samt ikke mindst virksomhedens rolle som leverandør til den globale vindindustri, der er præget af et omskifteligt politisk klima.
-Med jævne mellemrum står vi over for en ny situation i vindindustrien, der gør, at vi er nødt til at flytte produktion og udstyr for at være tæt på vores kunder. Derfor har vi brug for, at vores underleverandører er fleksible og kan rykke ud, når behovet opstår – uanset om det er i Tyrkiet, Mexico, Indien eller Kina, forklarer Henrik Bjørn Andersen.
Gurit skal i den kommende tid flytte sin produktion af vingekits fra Ringkøbing til henholdsvis Spanien og Tyrkiet. Her får Safevent til opgave at afmontere det eksisterende brandsikringsudstyr på fabrikken i Danmark og efterfølgende installere udstyret på fabrikkerne i Spanien og Tyrkiet.

Safevent har afmonteret eksisterende brandsikringsudstyr på Gurits fabrik i Ringkøbing og efterfølgende installeret udstyret på deres nye lokation i Tyrkiet. Foto: Gurit.

Safevent ApS tilbyder løsninger, der eliminerer brand og eksplosionsfare i produktionsanlæg. Herved minimeres skader på anlæg og medarbejdere. Virksomheden startede op som enmandsvirksomhed, men blev et etableret selskab i 2017 i Hjørring. Virksomheden har gennem årene oparbejdet erfaring og et indgående kendskab til løsninger inden for forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af brand og eksplosioner. Safevent håndterer hele processen fra rådgivning over installation til efterfølgende service. Det er rollen som turnkey-leverandør, der karakteriserer Safevent, så løsningerne er optimale for kundernes produktionsanlæg. Virksomheden har seks ansatte.

Gurit er en kæmpe koncern med hovedkontor i Zurich, Schweiz, der i 2021 omsatte for 3,5 mia. DKK. Gurit laver avancerede kompositløsninger til vindenergi, marine og mange andre industrier. Virksomhedens portefølje af strukturelle kernematerialer, prepregs, klæbemidler, værktøj til vindblade, kitting og ingeniørtjenester betyder, at Gurit kan tilbyde en bred facet af kompositløsninger til flere markeder. Gurit har over 700 ansatte fordelt rundt i verden.

Skrevet i: Maskiner og anlæg

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Ny EU-aftale fremtidssikrer den danske robotindustri

RobotterTop02. 02. 2023

EU’s nye maskindirektiv bliver ikke en hæmsko for den danske robotbranche, som det ellers var frygtet. Det er vigtigt for den danske robotindustri og for Europas fremtidige konkurrenceevne. I april 2021 præsenterede EU-kommissionen et forslag til regulering af kunstig intelligens og brug af

Seks millioner til robotundervisning af fynske skoleelever

AktueltBranchenytRobotter01. 02. 2023

Folkeskoleelever på hele Fyn kan nu få robotter på skoleskemaet. Det bliver muligt, efter at Novo Nordisk Fonden har bevilget seks mio. kr. til at udbrede det gode arbejde, der hidtil er blevet bedrevet i Robothus Fyn på Langeskov Skole. Fyn tager hermed et vigtigt skridt på vejen til at sikre sin

VTM Summit 2023

AktueltMaskiner og anlægMesser og møder01. 02. 2023

Den 25. til 28. april bliver der rig lejlighed til at blive opdateret med det seneste inden for metalbearbejdning, når der afholdes VTM Summit 2023 i Odense. Tendensen til øget automatisering og digitalisering ved CNC-maskinerne vil over de fire dage komme i forreste række. Om mindre end tre

Nyt navn til Axcels gruppe af automationsvirksomheder

AutomatiseringNavnenyt31. 01. 2023

En af nordens førende industrielle IT- og automationsvirksomheder får navnet Init og ny website på initgroup.io. Init består i dag af ni nordiske virksomheder, der tilsammen har 400 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge, Serbien og Spanien. De ni virksomheder er specialister inden for industriel

Opkøb styrker Force Technologys inspektions- og certificeringsydelser til grøn omstilling

Navnenyt31. 01. 2023

Force Technology overtager medarbejdere og aktiviteter i Kiwa Inspecta A/S med virkning pr. 1. februar 2023. Hermed styrker Force Technology sin position som førende udbyder af inspektionsydelser inden for NDT-, svejse- og trykområdet. Den grønne omstilling stiller ambitiøse krav til udbygning

SkillsDenmark får 10 mio. kr. til at rykke ud i produktions-Danmark

Branchenyt31. 01. 2023

Erhvervsuddannelsernes store fest bliver endnu større. Med 10 mio. kr. fra Tietgenfonden rykker DM i Skills uden for de store byer og retter blikket mod nye unge målgrupper. Flere mindre værtsbyer, nyt fokus på unge voksne i gymnasierne, unge på efterskolerne og unge elever, som ikke er kommet

Mike Milther Uppdal fejrer 25 års jubilæum hos Pilz Skandinavien

Navnenyt31. 01. 2023

Onsdag den 1. februar kan Mike Milther Uppdal fejre 25-års jubilæum hos Pilz Skandinavien i Sønderborg. Mike er og har gennem alle årene været en værdsat medarbejder i Pilz. Han startede sin karriere i firmaets logistikafdeling og har siden været med i udviklingen af virksomheden frem til i dag,

UR’s kraftkarl blev præsenteret

Messer og møderRobotter25. 01. 2023

Den 24. januar afholdt Universal Robots og Technicon et eksklusivt arrangement, hvor den seneste version af UR-familien – kraftkarlen UR20 – der globalt blev lanceret i sommers blev præsenteret for en mindre skare systemintegratorer og industrielle slutbrugere. UR20eren er stærkere, hurtigere

Europas største robotkonference afholdes i Odense

Messer og møderRobotterTop25. 01. 2023

Det danske robotmiljø får et globalt udstillingsvindue, når Europas største robotkonference - European Robotics Forum - finder sted i Odense til marts. 800 gæster fra den internationale robotbranche ventes til byen, der er vært for anden gang. Universal Robots var endnu ikke solgt for

Ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens

AktueltAutomatiseringBranchenyt25. 01. 2023

Syddansk Universitet bad kunstig intelligens skrive denne pressemeddelelse om netop SDU's nye bacheloruddannelse i Kunstig intelligens. Det er dog ikke normal procedure på SDU at få en kunstig intelligens til at skrive deres tekster, men i dette særlige og enkeltstående tilfælde har man vurderet, at

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Ny EU-aftale fremtidssikrer den danske robotindustri

    02.02.2023

  • Seks millioner til robotundervisning af fynske skoleelever

    01.02.2023

  • VTM Summit 2023

    01.02.2023

  • Nyt navn til Axcels gruppe af automationsvirksomheder

    31.01.2023

  • Opkøb styrker Force Technologys inspektions- og certificeringsydelser til grøn omstilling

    31.01.2023

  • SkillsDenmark får 10 mio. kr. til at rykke ud i produktions-Danmark

    31.01.2023

  • Mike Milther Uppdal fejrer 25 års jubilæum hos Pilz Skandinavien

    31.01.2023

  • UR’s kraftkarl blev præsenteret

    25.01.2023

  • Europas største robotkonference afholdes i Odense

    25.01.2023

  • Ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens

    25.01.2023

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik