• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

InnovationRobotterTop07. 11. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Robotteknologi og AI til diagnosticering og behandling af kræft

InnovationRobotterTop07. 11. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Et europæisk forskningsprojekt arbejder på at bruge robotteknologi og kunstig intelligens til at diagnosticere og behandle en række kræftformer. Med i projektet er Syddansk Universitet, der arbejder på en sensor, der vil kunne komme igennem arbejdskanalen i en kikkertslange. Løsningen kan være klar allerede om få år.


Kræft i de øvre luft- og fordøjelsesveje, fx mundhulekræft eller spiserørskræft, er nogle af de mest almindelige typer kræft på verdensplan. I mange tilfælde bliver sygdommen desuden først opdaget sent, hvilket gør behandlingsmulighederne svære.
Det vil en gruppe europæiske forskere nu gøre noget ved.
Fem universiteter på tværs af Europa er gået sammen med en række hospitaler og private virksomheder for med robotteknologi og kunstig intelligens at forbedre metoderne til diagnosticering og behandling af kræft i de øvre luft- og fordøjelsesveje.
-AI og robotteknologi er efterhånden nået et modenhedsniveau, som gør, at vi kan tage det i brug i sundhedssektoren og rykke feltet til helt nye højder. Ved at behandle sygdomme hurtigere og bedre kan vi gøre noget ved kapacitetsproblemerne, reducere ventelister og i sidste ende redde liv, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der er professor i robotteknologi på Syddansk Universitet (SDU), leder af SDU Robotics og en af forskerne bag.
AirCare, som forskningsprojektet hedder, er finansieret af EU og har et samlet budget på 58,9 millioner kroner. Det kommer til at løbe over de næste fire år, hvorefter projektpartnerne regner med at have en række produkter, der er klinisk testet og klar til CE-godkendelse.

Diagnose i realtid
Forskerne fra Syddansk Universitet har specifikt fået ansvar for at udvikle en sensor, en såkaldt SmartProbe, som vil kunne bruges til diagnosticering af kræft i stedet for vævsprøver, også kendt som biopsier.
Udfordringen med biopsier i dag er, at de kan være fysisk indgribende for patienten, idet man går ind og fjerner væv. Men vigtigere endnu kan de skabe ventetid, fordi prøverne kræver efterfølgende analyse i et laboratorium.
Det kommer SDU-forskernes sensor ud over. SmartProben kan passere igennem en kikkertslange, måle de elektriske egenskaber ved det mistænkelige væv og ved hjælp af en algoritme stille en diagnose i realtid, helt uden at skulle skære eller klippe væv væk.
-Når det foregår i realtid, vil man kunne lave mange flere prøver af vævet og få svar med det samme. Det betyder også, at man i modsætning til biopsien, som kun analyserer ét punkt, vil kunne tegne et omrids af det kræftramte væv, siger Zhuoqi Cheng, der er lektor i robotteknologi på SDU og en anden af projektets forskere.
-Omridset af kræftvævet kan bruges til at bestemme, hvor fremskreden kræften er, og så kan det være meget vigtig viden i den efterfølgende operation.
Med tiden vil sensoren også kunne bruges som et instrument under selve fjernelsen af det kræftramte væv, så man sikrer sig, at man får det hele med. For patienter med kræft i de øvre luft- og fordøjelsesveje er tilbagefald nemlig ikke ualmindelige.
Derudover vil forskerne bruge kontrolmekanismer hentet fra robotteknologien, så det bliver muligt for én person alene at betjene SmartProben. Biopsier udføres i dag ofte af flere sundhedsfaglige.
Sensoren vil i øvrigt også være billig at producere, siger forskerne.

Kombineres med kikkertslange
Tanken er, at SmartProben fra SDU skal kombineres med kameraet på kikkertslangen, som italienske forskere arbejder på. Kikkertslangen skal også bruge kunstig intelligens til at analysere væv, men i stedet for elektriske impulser skal den alene kigge på billeder af vævet.
Som det er i dag, vil det ofte være en kirurg og en sygeplejerske, som i første omgang med en kikkertundersøgelse inspicerer de øvre luft- og fordøjelsesveje for kræft. Hvis noget ser mistænkeligt ud, kan de så sende en lille tang ned igennem kikkertslangen og tage en vævsprøve.
Med forskernes nye løsning vil den kunstige intelligens assistere kirurgen med den første visuelle inspektion og komme med vurderinger af vævet baseret på træningsdata. Herefter kan personalet vælge at sende SmartProben igennem kikkertslangen for at bekræfte diagnosen.
Andre grupper i forskningsprojektet vil desuden udvikle nye metoder til selve kræftkirurgien, bl.a. med brug af laser og robotteknologi.

Etik og patientsikkerhed
Det giver næsten sig selv, at der er mange etiske overvejelser, når man introducerer robotter og kunstig intelligens i behandlingen af alvorlige sygdomme som kræft. Derfor er patientsikkerheden også en topprioritet i projektet, siger forskerne.
-Det er ret unikt, at man i ét forskningsprojekt går fra udvikling af teknologi over kliniske forsøg og næsten helt frem til CE-mærkning af produktet. Det betyder, at vi om fire år har en teknologi, der virker, og alt det svære arbejde med dokumentation er klaret. Men det betyder også, at vi nødt til at tænke etik, jura og godkendelser ind helt fra begyndelsen, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu videre.
Der er da også tilknyttet både en etisk ekspert og en juridisk rådgiver som partnere i projektet, og allerede nu har de lagt en masse etiske krav ned over teknologien.
Fx vil forskerne indlejre sikkerhedsmekanismer i den kunstige intelligens, så algoritmerne udelukkende kan bruges til det, de er beregnet til, og ikke fx andre patientgrupper.
Forskerne vil også lægge vægt på, at det skal være såkaldt ”forklarlig AI”, lyder det fra Zhuoqi Cheng:
-Det er vigtigt, at der er en gennemsigtighed i algoritmerne, så man altid kan se, hvordan de er kommet frem til de resultater, de kommer frem til. Samtidig skal de også selv komme med en vurdering af, hvor sikre de er på deres resultat. Så hvis man med kikkertslangen undersøger et område, vil den fx sige, at her er der med 80 pct. sandsynlighed kræft, siger forskeren.
Med andre ord vil det fortsat være lægerne, der stiller diagnosen. De vil blot få hjælp af den nye teknologi til at gøre det hurtigere og mere præcist.

AirCare er et forskningsprojekt, støttet af EU’s Horizon Europe-program. Projektet har et samlet budget på 7,9 millioner euro eller lige knap 59 millioner kroner.
Målet er ved hjælp af robotteknologi og kunstig intelligens at forbedre metoderne til diagnosticering og behandling af kræft i de øvre luft- og fordøjelsesveje, som fx mundhulekræft og spiserørskræft, der er nogle af de mest almindelige typer kræft på verdensplan.
Partnerne i projektet er: Italian Institute of Technology (lead), Syddansk Universitet (SDU), University of Leuven, Sant’Anna School of Advanced Studies, University of Genoa, IDIBAPS, EL.EN. SPA, BARCO NV, Austrian Center for Medical Innovation and Technology, TIMELEX og Inventya Ventures Limited.

Skrevet i: Innovation, Robotter, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik