• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

TopVand og spildevand30. 10. 2019 | Helle Friemann Nielsen

Rent vand med membraner og biofiltre

TopVand og spildevand30. 10. 2019 By Helle Friemann Nielsen

I Danmark er vi med rette stolte af vores rene drikkevand direkte fra hanen. Men vores rene grundvandsressourcer er udfordret – og der er flere og flere tilfælde af pesticidforurenede grundvandsboringer; et levn fra den tid, hvor pesticider var tilladt. Pesticiderne er sivet ned i jorden til grundvandsressourcerne – og selv om brugen af de værste sprøjtegifte er forbudt i dag, så mærker vi stadig senfølgerne.

Foto: pixabay.com.

I Danmark overvåges grund- og drikkevandet af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), og her har man fundet pesticider i omkring 36 procent af grundvandsindtagene og omkring 41 procent af de undersøgte vandværksboringer.
Netop GEUS er projektpartner og koordinator på et projekt til rensning af forurenet drikkevand på vandværkerne. Projektet kombinerer to kendte teknologier – membranfiltrering og biofiltrering i form af pesticidædende bakterier – og lyder navnet MEM2BIO. Det er støttet af Innovationsfonden.
De to teknologier har vist sig at komplementere hinanden og udligne hinandens svagheder: Membranfiltreringens problematiske restprodukt var biofilterets manglende element.

De to teknologier
Membranfiltrene fanger pesticidmolekylerne, mens kun vandmolekyler løber igennem. Membranfiltrene giver ultrarent vand, men efterlader et restprodukt af opkoncentreret pesticidbeskidt vand, der efterfølgende skal håndteres separat eller kasseres.
Vandværkets sandfiltre er et økosystem bestående af mange forskellige naturligt forekommende bakterier – såsom bakterier der nedbryder ammonium, jern og mangan. Disse sandfiltre indeholder dog sjældent bakterier, der kan nedbryde pesticider. I projektet tilsætter man særlige bakterier, der nedbryder pesticiderne fuldstændigt til CO2 og vand, uden at der dannes uønskede restprodukter. Desværre er pesticidkoncentrationen i almindeligt grundvand for lav til at kunne holde liv i bakterierne. Derfor er det optimalt at føde sandfilteret og bakterierne med det opkoncentrerede restprodukt fra membranfiltreringen.
Den samlede løsning er egentlig ganske simpel: Det forurenede vand ledes først gennem membranfilteret. Restproduktet herfra ledes gennem sandfilteret, hvor bakterierne nyder det opkoncentrerede og næringsstofrige pesticidvand. Bakterierne nedbryder pesticiderne, og det rensede pesticidfrie vand fra sandfilteret ledes sammen med det rene vand fra membranfilteret.
Derved opnår man en total rensning af alt vandet gennem filterløsningen – og uden problematiske restprodukter. De to teknologier supplerer altså hinanden perfekt. Sammen med projektpartnerne har man bygget de to løsninger sammen til et mobilt anlæg.

Det mobile anlæg.


Mødet med felten

Løsningen har for nylig taget vejen fra laboratoriet ud i felten. Opskaleringen og mødet med den virkelige verden har dog vist sig at være en udfordring for den bakterielle del af filterløsningen. Men eftersom man taler om et helt bakterielt samfund – et totalt økosystem – vil der altid være ubekendte. Og det viser bare, at det ikke er sådan ligetil at kontrollere biologien.
Projektet løber et år endnu, så man satser på at løse udfordringerne og finde en løsning, der resulterer i et succesfuldt feltforsøg, så man fortsat kan bibeholde et anvendelsesmæssigt perspektiv.

Det mobile anlæg indefra.


Projektgruppen omfatter forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) samt membranfirmaet Applied Biomimetic A/S, Silhorko Eurowater A/S og vandforsyningerne TREFOR A/S og DIN vandforsyning A/S.
Projektet er støttet af Innovationsfonden.

Læs meget mere om projektet, de to teknologier og udfordringerne med opskaleringen til felten i Teknisk Nyt.

Skrevet i: Top, Vand og spildevand

Seneste nyt fra redaktionen

90 år med kvalitet, driftssikkerhed og fokus på bæredygtighed

NavnenytTop15. 09. 2025

Granzow A/S markerer i år sit 90-års jubilæum som leverandør af tekniske løsninger og komponenter inden for trykluft-, vakuum- og pneumatik til den danske industri. Siden grundlæggelsen i 1935 har virksomheden kombineret kvalitet, driftssikkerhed og høj faglighed med et stadigt større fokus på

Nyt dansk epicenter for life science, bioteknologi og kvante

AktueltInnovationNavnenyt15. 09. 2025

Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner. Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterede mandag den 8. september en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye

Inspirerende talks på Technomania

AktueltMesser og møder15. 09. 2025

Technomania, der er en del af HI-messen, præsenterer nogle af landets skarpeste hoveder til at fortælle om alt fra super-computere og kunstig intelligens til cybersikkerhed og robotteknologi. På Technomania, der er en del af HI Tech & Industry Scandinavia 2025, har de besøgende mulighed for

Oplev Beckhoff Automation ApS’ nyeste innovationer på HI-messen – herunder PLC++

AutomatiseringMesser og møderNavnenyt15. 09. 2025

På HI-messen præsenterer Beckhoff Automation ApS en række stærke automationsløsninger, herunder PLC++, der rammer markedet i 2026. Åbne standarder, central styring og integration mellem automation og it er fundamentet i Beckhoffs udviklingsfilosofi. Det gælder også for den nye PLC, der anvender

Optimismen gløder hos danske Global AGV

AutomatiseringNavnenyt15. 09. 2025

Med en vækst på omkring 50 procent alene i år og udsigt til snart at have solgt de første 1000 selvkørende trucks globalt, gløder optimismen hos Global AGV. Virksomheden på Mors har netop taget fat på sit tiende år med udsigt til yderligere vækst. -Vi er ikke i tvivl om, at fremtiden er lys. De

Intern rokade hos Carsten Holm A/S giver fuldt fokus på produktion og udvikling

Navnenyt15. 09. 2025

Øget ordretilgang hos tætnings- og pakningsspecialisten Carsten Holm A/S har resulteret i et behov for større fokus på produktionen. En udfordring, som virksomheden nu har løst med en intern rokade. De seneste år er ordretilgangen steget støt hos Carsten Holm A/S, og den positive udvikling har

Nyt dansk projekt vil forvandle tekstilaffald til 3D-print

InnovationNavnenytTop11. 09. 2025

Et nyt dansk udviklingsprojekt skal undersøge, om vanskeligt genanvendeligt tekstilaffald kan få nyt liv som 3D-printmateriale. Projektet, der går under navnet Tex2AM, samler partnere fra både erhvervsliv og forskning i et fælles mål om at skabe mere bæredygtige produktionsformer og mindske mængden

Forskere forvandler plastskrald til effektiv CO2-fanger

AktueltEnergi og miljøInnovation11. 09. 2025

Fra skrald til værdifuld ressource: Kemikere ved Københavns Universitet har udviklet en teknik, der kan forvandle plastaffald til en klimaløsning for effektiv og bæredygtig CO2-fangst. Opfindelsen slår dermed to fluer med et smæk og takler to af verdens største udfordringer på en gang:

Ny langtrækkende industriel cobot

AktueltMesser og møderRobotter11. 09. 2025

Universal Robots A/S lancerer UR8 Long, der er designet til de mest krævende og pladsbegrænsede automatiseringsopgaver. UR8 Longs udvidede rækkevidde, kombineret med koordineret multi-akse-bevægelse, muliggør komplekse svejsninger med ensartet kvalitet. Optimeret bevægelsesydelse giver samtidig mere

Lemvigh-Müller A/S sætter viden og løsninger i centrum på HI-messens største stand

Messer og møderNavnenyt11. 09. 2025

Danmarks største grossist inden for stål og teknik inviterer hele industrien indenfor på en 500 m² stand - HI-messen største - med 35 leverandører, interaktive oplevelser og faglig sparring. Når HI Tech & Industry Scandinavia finder sted den 30. september – 2. oktober 2025 i MCH Messecenter

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • 90 år med kvalitet, driftssikkerhed og fokus på bæredygtighed

    15.09.2025

  • Nyt dansk epicenter for life science, bioteknologi og kvante

    15.09.2025

  • Inspirerende talks på Technomania

    15.09.2025

  • Oplev Beckhoff Automation ApS’ nyeste innovationer på HI-messen – herunder PLC++

    15.09.2025

  • Optimismen gløder hos danske Global AGV

    15.09.2025

  • Intern rokade hos Carsten Holm A/S giver fuldt fokus på produktion og udvikling

    15.09.2025

  • Nyt dansk projekt vil forvandle tekstilaffald til 3D-print

    11.09.2025

  • Forskere forvandler plastskrald til effektiv CO2-fanger

    11.09.2025

  • Ny langtrækkende industriel cobot

    11.09.2025

  • Lemvigh-Müller A/S sætter viden og løsninger i centrum på HI-messens største stand

    11.09.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik