I Danmark er vi med rette stolte af vores rene drikkevand direkte fra hanen. Men vores rene grundvandsressourcer er udfordret – og der er flere og flere tilfælde af pesticidforurenede grundvandsboringer; et levn fra den tid, hvor pesticider var tilladt. Pesticiderne er sivet ned i jorden til grundvandsressourcerne – og selv om brugen af de værste sprøjtegifte er forbudt i dag, så mærker vi stadig senfølgerne.
I Danmark overvåges grund- og drikkevandet af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), og her har man fundet pesticider i omkring 36 procent af grundvandsindtagene og omkring 41 procent af de undersøgte vandværksboringer.
Netop GEUS er projektpartner og koordinator på et projekt til rensning af forurenet drikkevand på vandværkerne. Projektet kombinerer to kendte teknologier – membranfiltrering og biofiltrering i form af pesticidædende bakterier – og lyder navnet MEM2BIO. Det er støttet af Innovationsfonden.
De to teknologier har vist sig at komplementere hinanden og udligne hinandens svagheder: Membranfiltreringens problematiske restprodukt var biofilterets manglende element.
De to teknologier
Membranfiltrene fanger pesticidmolekylerne, mens kun vandmolekyler løber igennem. Membranfiltrene giver ultrarent vand, men efterlader et restprodukt af opkoncentreret pesticidbeskidt vand, der efterfølgende skal håndteres separat eller kasseres.
Vandværkets sandfiltre er et økosystem bestående af mange forskellige naturligt forekommende bakterier – såsom bakterier der nedbryder ammonium, jern og mangan. Disse sandfiltre indeholder dog sjældent bakterier, der kan nedbryde pesticider. I projektet tilsætter man særlige bakterier, der nedbryder pesticiderne fuldstændigt til CO2 og vand, uden at der dannes uønskede restprodukter. Desværre er pesticidkoncentrationen i almindeligt grundvand for lav til at kunne holde liv i bakterierne. Derfor er det optimalt at føde sandfilteret og bakterierne med det opkoncentrerede restprodukt fra membranfiltreringen.
Den samlede løsning er egentlig ganske simpel: Det forurenede vand ledes først gennem membranfilteret. Restproduktet herfra ledes gennem sandfilteret, hvor bakterierne nyder det opkoncentrerede og næringsstofrige pesticidvand. Bakterierne nedbryder pesticiderne, og det rensede pesticidfrie vand fra sandfilteret ledes sammen med det rene vand fra membranfilteret.
Derved opnår man en total rensning af alt vandet gennem filterløsningen – og uden problematiske restprodukter. De to teknologier supplerer altså hinanden perfekt. Sammen med projektpartnerne har man bygget de to løsninger sammen til et mobilt anlæg.
Mødet med felten
Løsningen har for nylig taget vejen fra laboratoriet ud i felten. Opskaleringen og mødet med den virkelige verden har dog vist sig at være en udfordring for den bakterielle del af filterløsningen. Men eftersom man taler om et helt bakterielt samfund – et totalt økosystem – vil der altid være ubekendte. Og det viser bare, at det ikke er sådan ligetil at kontrollere biologien.
Projektet løber et år endnu, så man satser på at løse udfordringerne og finde en løsning, der resulterer i et succesfuldt feltforsøg, så man fortsat kan bibeholde et anvendelsesmæssigt perspektiv.
Projektgruppen omfatter forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) samt membranfirmaet Applied Biomimetic A/S, Silhorko Eurowater A/S og vandforsyningerne TREFOR A/S og DIN vandforsyning A/S. Projektet er støttet af Innovationsfonden.
Læs meget mere om projektet, de to teknologier og udfordringerne med opskaleringen til felten i Teknisk Nyt.
