Mettler Toledos afdeling for procesanalyse præsenterer en ny serie af multiparametertransmittere til anvendelse inden for proces- og vandanalyse. M300-transmitterserien kan bruges med både analoge og Mettler Toledos digitale Intelligent Sensor Management (ISM®)-sensorer – med muligheder for forudkalibrerede sensorer og visning af avancerede værktøjer, der gør det muligt at forudsige vedligeholdelse.
ISM-teknologiens sensordiagnostik giver operatøren mulighed for at overvåge sensorernes tilstand og udføre påkrævet vedligeholdelse, før målingerne bliver påvirket, så man på den måde undgår risikoen ved ikke-planlagt down-time. Når der er oprettet forbindelse til sensoren, genkendes de forudkalibrerede ISM-sensorer automatisk af transmitteren via et digitalt håndtryk.
De nye M300-transmittere leveres med trykfølsom skærm med høj kontrast og en tydelig menustruktur med henblik på hurtig adgang til alle funktioner. Sammen med virksomhedens unikke Transmitter Configuration Tool (TCT) kan alle indstillinger hentes til USB-nøgle, så de hurtigt kan overføres til andre M300-enheder i marken.
Den nye M300-transmitter fås i 1/4 og 1/2 DIN NEMA 4X-kabinetter og er designet til at modstå aggressiv indendørs eller udendørs montering.