Med de øgede drifts-, sikkerheds-, miljø- og lovgivningsmæssige krav til rørledningsoperatører tilbyder Krohne, der i Danmark repræsenteres af Gustaf Fagerberg A/S, en ny og unik løsning til håndtering og drift af rørledninger: PipePatrol er en omfattende programpakke med otte forskellige softwaremoduler til overvågning og drift af såvel kortere som længere rørledninger til transport af ét eller flere produkter – herunder olie, gas, vand, kemiske eller raffinerede produkter – under alle driftsforhold.
PipePatrol leveres med forskellige konfigurationer alt efter kundens ønske: De otte moduler dækker lækagedetektion, tyveriovervågning, belastningsovervågning, bruddetektion, tæthedsovervågning, batch-tracking, pumpeovervågning og prædiktiv modellering. Modulerne kan benyttes enkeltvis eller kombineres efter ønske og kan eventuelt suppleres med instrumentering, cybersikkerhed og dataindsamlingssystemer.
Løsningen overholder alle gældende internationale standarder og virksomhedsstandarder i forbindelse med drift af rørledninger.