Fremtidens monteringsløsninger og industri 4.0 er i fokus på Atlas Copco Roadshow “Smart Connected Assembly”, der indtager de danske veje fra den 20.-24. august 2018.
Fremstillingsindustrien i Danmark og mange andre lande står over for nye udfordringer, da industri 4.0 får større indflydelse. Industri 4.0 er blevet kaldt den fjerde industrielle revolution, hvor målet er smarte og forbundne produktionsmiljøer. Adgang til data i realtid åbner nye muligheder og baner også vejen for effektivitetsgevinster. Intelligente og digitale netværkssystemer muliggør forbedrede produktionsprocesser. I fremtidens industrielle miljøer vil mennesker, maskiner og udstyr kommunikere og samarbejde med hinanden.
Atlas Copcos bidrag til denne industrielle revolution hedder Smart Connected Assembly.
-Smart Connected Assembly handler om at skabe værdi ved at give mulighed for at integrere montagerelaterede processer. Udviklingen af computerbaserede analyseværktøjer i montageprocesser sker hurtigt. Med monteringsløsningerne åbnes der også nye muligheder for at integrere disse med andre netværk i forskellige produktionsprocesser. Alle data, der genereres i netværket kan behandles og bruges til at identificere muligheder for forbedring i individuelle montageapplikationer, men også i hele montageprocesser. Vi vil vise disse muligheder, når vi kører gennem Danmark med vores roadshow i august, siger Lars Siemen, Country Manager i Atlas Copco.
Roadshowet i Danmark starter den 20. august, når Smart Connected Assembly-lastbilen gør sit første stop i Nordborg i Sønderjylland. Hele uge 34 vil lastbilen køre i Danmark. Lastbilen er i Fredericia den 21. august, i Herning den 22. august, Aarhus den 23. august og runder af i Odense den 24. august, inden den kører videre til Sverige.
Prøv fremtiden med virtuelle briller
Trucken er opbygget, så de besøgende kan følge med i fremtidens monteringsmiljøer og opdage mulighederne for de montageløsninger og koncepter, der er udviklet af Atlas Copco til at understøtte industri 4.0. Herunder vil der være mulighed for at teste forskellige applikationer gennem Virtual Reality-briller.
-De store ændringer, der finder sted er positive. Samtidig er det vigtigt for os alle at følge med den teknologiske udvikling og bruge alle nye muligheder. Det er derfor, vi gør en indsats med en industri 4.0-inspireret Smart Connected Assembly-truck. Trucken er et mødested, hvor vi sammen kan diskutere og se på løsninger til aktuelle og fremtidige udfordringer i forbindelse med montagekvalitet, omkostninger, fleksibilitet og ergonomi, fortsætter Lars Siemen.
Værdien i industri 4.0 kan beskrives i den gevinst, der kan opnås ved optimering af produktionstid, øget produktivitet, øget produktkvalitet, reducerede produktudviklingsomkostninger og nye produktlanceringer, energibesparelser og ergonomiske forbedringer.
Se video her.