HOFOR vil sammen med en række partnere undersøge mulighederne for at genanvende jernoxid i restproduktet okkerslam fra drikkevandsproduktion. Projektet skal blandt andet undersøge, om det kan anvendes i produktionen af biogas i Danmark. Det kan også have fordele for miljøet og økonomien.
Målet er mindre CO2-udledning, mindre skade på miljøet og penge sparet.
Et nyt projekt med HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, i spidsen skal som det første af sin slags i Danmark undersøge, hvordan jernoxid i okkerslam kan anvendes i produktionen af biogas.
Der kan være store fordele ved at udnytte jernoxiden i den rustrøde okkerslam – et restprodukt fra produktionen af drikkevand på danske vandværker.
-HOFOR og de andre vandselskaber i Danmark producerer mere end 6.400 tons okkerslam hvert år. I øjeblikket bliver to tredjedele kørt på deponi til gene for naturen og med markante økonomiske omkostninger. Vi vil undersøge, hvordan vi kan udnytte de mange tons slam ved i stedet at køre dem til et anlæg, hvor stofferne i slammet kan udnyttes til gavnlige formål, fortæller projektleder Anne Holm fra HOFOR.
Erstatter kunstigt fremstillede kemikalier
Parterne bag projektet er – udover HOFOR – VandCenter Syd, Frederiksberg Forsyning, Fremsyn, der er eksperter i produktion af biogas, og ingeniørvirksomheden Krüger, der skaber løsninger inden for vandteknologi.
Anne Holm forklarer, at jernoxiderne i okkerslammet kan erstatte kunstigt fremstillede kemikalier, der i øjeblikket bliver brugt til at fjerne de giftige svovlgasser, der dannes under produktionen i biogasanlægget.
De kunstigt fremstillede kemikalier udleder CO2, når de bliver produceret, mens jernoxiderne fra okkerslammet allerede eksisterer som restprodukt, og dermed kan CO2-udledningen fra produktion af kemikalierne undgås.
HOFOR leverer blandt andet drikkevand og håndterer spildevand for over en million mennesker i hovedstadsområdet, og HOFOR arbejder løbende på at sænke brugen af nye materialer, mindske spild og genbruge, hvor det er muligt. Her passer projektet ind som fod i hose, mener Anne Holm:
-I HOFOR arbejder vi løbende med at udnytte vores ressourcer bedre og bedre, så vi i stigende grad er med til at skabe en cirkulær økonomi, hvor vi bruger det, vi allerede har i stedet for at producere nyt, konstaterer projektlederen.
Anne Holm fortæller, at vandselskaberne muligvis også vil kunne spare penge.
Vandselskaberne har nemlig i dag store udgifter til at køre okkerslammet på deponi, mens det sandsynligvis vil være langt billigere at afsætte det til biogasanlæg. Hvor stor en besparelse, det kan give, er noget af det, projektet også skal afdække.
Projektet vil samtidigt sikre, at genanvendelse ikke medfører nye udfordringer for miljøet, og undersøge, om okkerslammet kan bruges til andre formål eller af andre aftagere.
Projektet løber frem til december 2027.
Fakta om okkerslam
Når HOFORs vandværker producerer drikkevand til over en million mennesker i hovedstadsområdet med grundvand fra kildepladser rundt omkring på Østsjælland, bliver det blandt andet iltet på vandværkerne for at fjerne uønskede stoffer som jern, mangan, svovlbrinte og metan. De giver dårlig smag, lugt og misfarvning.
Det bliver filtreret fra og ender på bunden af store tanke som okkerslam, og to tredjedele af slammet bliver i dag kørt på deponi. Okkerslam består primært af jernoxider men indeholder desuden en række forskellige andre metaller, næringsstoffer og spormetaller.
Projektet er støttet økonomisk af vandselskaberne støtteprogram, VUDP, med 1,5 millioner kroner. VUDP’s formål er at yde støtte til projekter, der forbedrer vandsektorens effektivitet og kvalitet og udleder løbende midler til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.
Kilde: HOFOR.
