• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Branchenyt13. 11. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Nyt studie tegner et overraskende sort (plast)billede af Danmark og Norden

Branchenyt13. 11. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og University of Cambridge har for første gang kortlagt den samlede strøm af plast i de nordiske lande. Studiet viser, at Norden har verdens største ”lager” af plast ophobet per person, og at kun omkring fem pct. bliver genanvendt her i regionen.

Emballageplast fylder mest i debatten om vores plastforbrug, men udgør kun omkring en tredjedel af det samlede forbrug af plast. Der er også masser af plast i fx byggematerialer, elektronik og biler, og meget af denne plast bliver slet ikke genanvendt. Foto: SDU.

De nordiske lande – Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island – har mange steder i verden ry for at være grønne foregangslande. Men når det kommer til forbruget og genanvendelsen af plast er det meget langt fra at være sandt.
Det viser et nyt studie, som forskere fra Syddansk Universitet og University of Cambridge har lavet.
Forskerne har fundet frem til, at lande som Danmark og Norge ligger helt i top, når det gælder forbrug af plast. Undersøgelsen viser også, at Norden har verdens største ”lager” af plast per person. I gennemsnit har vi alle sammen 1.100 kg plast ophobet i ting omkring os. Det er altså plast, som stadigvæk er i omløb i samfundet i alt fra biler, elektronik og hverdagsprodukter til byggematerialer, kabler og rørledninger.
Men det måske mest overraskende i studiet er, at kun 4-6 pct. af plasten bliver genanvendt i Norden. 7-10 pct. bliver eksporteret til genanvendelse. Den samlede genanvendelsesrate for Norden ligger på cirka 13-14 pct.
I stedet bliver mellem 70 og 90 pct. brændt, afhængigt af hvilket land der er tale om. Målt per indbygger er Danmark det land i Norden, hvor der bliver brændt mest plast af.
Ifølge Wu Chen, der er lektor i SDU Life Cycle Engineering på Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, er tallene bemærkelsesværdige:
-For at være helt ærligt var jeg ret overrasket. I begyndelsen var jeg i tvivl, om det virkelig kunne passe, men det er altså helt tydeligt det her, vores data viser. Vi har testet og sammenlignet data fra mange kilder, så vi er ret sikre på resultaterne, siger hun.

Første studie af sin slags
Det er første gang, forskere har lavet en detaljeret kortlægning af den samlede materialestrøm af plast i de nordiske lande.
De få tidligere studier, der er lavet i Norden, har generelt haft et meget smallere fokus på enkelte typer af plast.
I det nye studie har forskerne fra SDU og Cambridge kigget på 14 grupper af polymerer, heriblandt også gummi og plastfibre, hvilket tilsammen dækker stort set alt plast i landene. Ved hjælp af en såkaldt materialestrømsanalyse (MFA) har de fulgt plastens vej igennem samfundet, lige fra den bliver produceret eller importeret, til den bliver brændt, deponeret eller genanvendt, i årene 1978 til 2020.
-De høje genanvendelsesrater, man oftest ser i statistikker, giver ikke et helt retvisende billede. De dækker typisk kun emballageplast, som er en lille del af det samlede forbrug, siger Ciprian Cimpan, lektor i SDU Life Cycle Engineering og en anden af forfatterne bag studiet.
Men selv hvis man kigger på emballageplast, klarer de nordiske lande sig faktisk dårligt sammenlignet med mange andre lande. I oktober udgav EU’s statistikkontor Eurostat de seneste statistikker for genanvendelse af affald i Europa, og her fremgår det, at kun 28 pct. af plastemballagen i Danmark sendt til genanvendelse i 2023, hvorimod gennemsnittet i EU er 42 pct., og lande som Belgien genanvender næsten 60 pct. af deres plastemballage.
-Men det er vigtigt at pointere, at plastemballage kun udgør omkring en tredjedel af plastforbruget. Det helt store problem er alt det andet plast, som bliver brugt i en myriade af produkter, i bygninger og i infrastruktur, og som stort set ikke bliver genanvendt, siger Ciprian Cimpan videre.

Wu Chen og Ciprian Cimpan, SDU Life Cycle Engineering, Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet (SDU). Foto: SDU.

Dårlige til cirkulær økonomi
I studiet har forskerne fra SDU og Cambridge University også regnet på mulige løsninger.
De fastslår, at man med mekanisk genanvendelse vil kunne komme op på en hjemlig nordisk genanvendelsesrate på 27 pct. Men det vil kræve næsten en syvdobling af den nuværende kapacitet.
Derudover er der også mulighed for kemisk at genanvende plasten, hvilket kombineret med den mekaniske genanvendelse ville kunne få de nordiske lande op på knap 50 pct. Men det kræver samarbejde med andre lande, der har en større produktion af plast. I Danmark har vi fx slet ingen produktion af ny plast.
Endelig anbefaler forskerne, at man forsker og investerer i kulstoffangst, fordi man i de nordiske lande i høj grad er afhængig af forbrænding til fjernvarme.
Alt i alt er der dog ikke meget, der tyder på, at Norden bevæger sig i den retning.
-Som det ser ud nu, er de scenarier meget urealistiske. Jeg vil faktisk næsten sige umulige, fordi der ikke er noget økonomisk incitament for det. Det er meget billigere bare at blive ved som hidtil, siger Wu Chen.
Forskerne håber, at studiet kan være et wakeup call, ikke mindst for politikere i de nordiske lande, der med lovgivning vil kunne fremme mere genanvendelse af plast.
-Studiet her er endnu et eksempel på, at Nordens grønne image ikke altid passer med virkeligheden. Vi taler meget om genanvendelse og har også nogle fine inititativer, men sammenlignet med andre lande som for eksempel Holland og Tyskland er vi faktisk ikke særligt gode til det, siger Ciprian Cimpan afslutningsvis.

Undersøgelsen i tal
• Danmark og Norge forbruger omkring 200 kg plast pr. person om året – næsten dobbelt så meget som EU-gennemsnittet på 119 kg.
• Kun 4–6 pct. af plasten i Norden bliver genanvendt her i Norden. 7-10 pct. bliver eksporteret til genanvendelse.
• Mellem 70 og 90 pct. af plasten bliver brændt og brugt til energi.
• Hver nordbo har i gennemsnit 1.100 kg plast ophobet i bygninger, biler og produkter – det er det højeste niveau i verden.
• Samlet ender mere end 3 millioner ton plast årligt i Norden uden at blive genanvendt.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Professor i blød robotteknologi modtager millionbevilling

InnovationNavnenytRobotterTop11. 12. 2025

Professor Ahmad Rafsanjani har netop modtaget en prestigefuld ERC-bevilling på 15 millioner kroner. Hans projekt vil lære bløde robotter at navigere ved hjælp af lyd, friktion og origami-teknik – en evne, der kan åbne døre til både sammenstyrtede bygninger og fjerne planeter. -Når to overflader

Robotter vil se dyner

AktueltNavnenytRobotter11. 12. 2025

Dyneproducenten Quilts of Denmark i Vamdrup har succes med robotter, der har skabt et godt arbejdsmiljø og løftet effektiviteten. -Vi undgår en masse uhåndterlige løft, og to mand, der står og bakser med kasser i 2,40 meters højde.Sådan siger Jan Bonnichsen, COO, Quilts of Denmark ved Vamdrup,

Nye nitratanbefalinger – beskyttelse af grundvandet haster

AktueltBranchenytVand og spildevand11. 12. 2025

Den nye anbefaling til indhold af nitrat i drikkevandet har konsekvenser for omkring 10 procent af drikkevandsforsyningen. Det kalder på hurtig handling og helhedsorienterede løsninger, så vi kan sikre drikkevandet både nu og fremover. Drikkevandets brancheorganisationer – DANVA og Danske

50 års partnerskab: BIRN og DISA har udviklet støbeteknologien side om side

BranchenytMaskiner og anlægNavnenyt11. 12. 2025

Når BIRN i Holstebro i dag er blandt Nordens største og mest fleksible jernstøberier, skyldes det ikke mindst et samarbejde, der går mere end 50 år tilbage. Siden 1972 har BIRN og industrivirksomheden DISA udviklet, testet og forfinet støbeteknologi sammen; et partnerskab, der har sat varige spor i

Nordjyske projekter modtager støtte på 18,7 mio kr. til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2

BranchenytEnergi og miljøInnovationNavnenyt11. 12. 2025

Produktion af teknisk vand til PtX, elektrisk drevet kalkovn, konvertering af plastaffald til syngas, testplatform til udvikling og implementering af CCUS teknologier samt facilitering af CO2-fangst i små og mellemstore fjernvarmeværker. Fem nye innovationsprojekter modtager støtte via det nordjyske

Techwave Invest A/S er Danmarks nye techfond

AutomatiseringNavnenyt11. 12. 2025

Techwave Invest A/S er Danmarks nye techfond med fokus på AI og fremtidens digitale infrastruktur. Den nye danske investeringsfond Techwave Invest A/S ser dagens lys. Fonden er skabt til at ride på den bølge af teknologi, der i disse år transformerer verden og giver investorer adgang til de

Den globale droneindustri samles atter i Danmark – og dagsordenen er mere aktuel end nogensinde

BranchenytMesser og møderRobotterTop08. 12. 2025

Odense bliver igen samlingspunkt for droneverdenen, når International Drone Show afholdes den 3.-4. juni 2026 ved HCA Airport. Her mødes virksomheder, specialister og beslutningstagere på et tidspunkt, hvor droner står højt på både den politiske og teknologiske dagsorden. 2025-udgaven af

Digitalt værktøj skal accelerere grøn omstilling til søs

AktueltAutomatiseringBranchenytMaskiner og anlægOffshore og marine08. 12. 2025

Et nyt værktøj skal hjælpe den maritime sektor med at omstille til metanol, ammoniak og brint ved at anvise, hvad man kan gøre ved risici og manglende regler. Værktøjet kommer fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - DBI og giver den maritime sektor en genvej til at sikkert at implementere

Danske virksomheder investerer massivt i AI – men sakker bagud på realisering af værdi

AktueltAutomatiseringBranchenyt08. 12. 2025

Danske og Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Kunstig intelligens har skabt en ny

Lemvig Vand A/S – vi skal sætte nye standarder for minimering af vandtab

NavnenytProcesteknologiVand og spildevand08. 12. 2025

Lemvig Vand A/S går nu forrest i branchen og viser vejen for, hvordan data i fremtiden kan sikre minimalt vandtab, øget forsyningssikkerhed og energieffektivisering. Selskabet får lige nu installeret over 9.000 digitale målere fra Brunata A/S. Lemvig Vand A/S er i gang med et stort

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Professor i blød robotteknologi modtager millionbevilling

    11.12.2025

  • Robotter vil se dyner

    11.12.2025

  • Nye nitratanbefalinger – beskyttelse af grundvandet haster

    11.12.2025

  • 50 års partnerskab: BIRN og DISA har udviklet støbeteknologien side om side

    11.12.2025

  • Nordjyske projekter modtager støtte på 18,7 mio kr. til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2

    11.12.2025

  • Techwave Invest A/S er Danmarks nye techfond

    11.12.2025

  • Den globale droneindustri samles atter i Danmark – og dagsordenen er mere aktuel end nogensinde

    08.12.2025

  • Digitalt værktøj skal accelerere grøn omstilling til søs

    08.12.2025

  • Danske virksomheder investerer massivt i AI – men sakker bagud på realisering af værdi

    08.12.2025

  • Lemvig Vand A/S – vi skal sætte nye standarder for minimering af vandtab

    08.12.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik