Danmark er et af verdens bedste lande at gå på arbejde i. Alligevel koster stress, ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme hvert år samfundet milliarder. I en ny udstilling inviterer Arbejdermuseet publikum med ind i arbejdsmiljøets historie og ind i en af tidens vigtigste diskussioner: Hvordan skaber vi et bæredygtigt arbejdsliv?
En SOSU-assistent gør klar til at løfte en borger tilbage i hospitalssengen. En murer griber endnu engang fat om det vibrerende elværktøj. En fuldmægtig lukker computeren på storrumskontoret, men åbner den igen hjemme ved spisebordet senere samme aften.
Hver dag går omkring tre millioner lønmodtagere på arbejde i Danmark. Langt de fleste trives godt med deres arbejde. Det giver mening, fællesskab og identitet. Men for mange kan arbejdet også føre til stress, fysisk nedslidning og diskrimination.
Den 3. oktober åbner Arbejdermuseet udstillingen ”Det er bare et arbejde”, som fortæller historien om de mennesker, udfordringer og forandringer, der har formet arbejdsmiljøet i Danmark gennem de seneste 50 år.
-Arbejdslivet er i konstant forandring. Nye teknologier, nye måder at organisere arbejdet på og en fremtid, hvor flere skal blive længere i arbejde, rejser nye spørgsmål om trivsel, fællesskab og sikkerhed. Derfor er diskussionen om et godt og værdigt arbejdsmiljø altid relevant. Med udstillingen vil vi gerne inspirere endnu flere til at deltage i samtalen om, hvad der skal til for at skabe et arbejdsliv, der også kan holde i fremtiden, fortæller museets direktør, Søren Bak-Jensen.
Fra fosfordampe og fosterskader til migrantarbejdere og #MeToo
Engang arbejdede danske børn på fabrikker, malere fik hjerneskader af opløsningsmidler, og industriarbejdere blev syge af støv og asbest. Gennem generationer har lønmodtagere, læger, forskere, aktivister, fagforeninger, arbejdsgivere og politikere været med til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark. De enorme fremskridt præger stadig danske arbejdspladser i dag.
Arbejdsmiljøets historie er også historien om mennesker, der har betalt en høj pris, før problemerne blev anerkendt og løst. I udstillingen står publikum ansigt til ansigt med tændstikarbejderne fra slutningen af 1800-tallet, hvis kæber smuldrede som følge af giftige fosfordampe. Med malerne, der i 1970’erne kæmpede for at få anerkendt hjerneskader forårsaget af opløsningsmidler, og med laboranterne, der i 1980’erne satte fokus på fosterskader fra farlige kemikalier.
Publikum møder også fortællingen om betonsiloen ved Flemløse Biogasanlæg, hvor en af de værste arbejdsulykker i nyere tid fandt sted i 2024 og kostede tre migrantarbejdere livet. Og blandt udstillingens mange genstande er Sofie Lindes blå kjole fra ZULU Comedy Galla i 2020, hvor hendes tale om sexisme og manglende ligestilling kickstartede den anden bølge af #MeToo i Danmark.
Publikum bliver en del af udstillingen
I udstillingen bliver publikum selv en aktiv del af fortællingen. Her kan man mixe sin egen stresscocktail, prøve kræfter med SOSU-assistentens tunge løft, opleve de mange forstyrrelser på storrumskontoret eller træde ind i rollen som mureren, der er på akkord.
Undervejs bliver de besøgende også stillet over for virkelige dilemmaer fra danske arbejdspladser: Hvornår siger man fra? Hvornår siger man til? Hvem har ansvaret, når arbejdsmiljøet bliver presset? Og hvad er egentlig et godt arbejdsliv?
-Bag hver forbedring af arbejdsmiljøet gemmer der sig mennesker, der har stillet spørgsmål, sagt fra eller fundet nye løsninger. Med udstillingen fortæller vi deres historier og viser, at forandring er mulig. Det er historier, som kan inspirere os, når vi skal diskutere fremtidens arbejdsliv. Udstillingen har ikke de endelige svar, men har en ambition om at sætte en samtale om arbejdsliv og arbejdsmiljø i gang. For et arbejde er jo netop aldrig bare et arbejde, siger Margit Bech Vilstrup, ph.d., museumsinspektør og kurator på udstillingen afslutningsvis.
Milepæle i arbejdsmiljølovgivningen
• 1873. Læge Emil Hornemann undersøger helbredsfølgerne af børnearbejde på blandt andet tændstikfabrikker. Undersøgelserne bliver et historisk vendepunkt i arbejdsmiljøets historie og fører til Danmarks første fabrikslov, som har til formål at begrænse brugen af børnearbejde.
• 1889. Maskinbeskyttelseslov indføres med regler om sikkerhed ved maskiner i industrien.
• 1901. Fabriksloven revideres. For første gang vedtages en lov om sikkerhed for alle arbejdere på fabrik og i håndværksvirksomheder. Samtidig etableres et Arbejdsråd med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
• 1954. Tre arbejderbeskyttelseslove for henholdsvis landbrug, handel og kontor samt fabrik og håndværk vedtages. For første gang udvides lovgivningen til at gælde alle arbejdere. Der indføres krav om sikkerhedsrepræsentanter i virksomheder med mere end 10 ansatte.
• 1975. Arbejdsmiljøloven vedtages. Det er den første moderne arbejdsmiljølov, der omfatter alt arbejde for en arbejdsgiver. Det vil sige et arbejdsmiljø, der er frit for fysiske og psykiske påvirkninger, der kan være skadelige for helbredet.
• 1994. EU’s rammedirektiv implementeres i arbejdsmiljøloven. Det medfører blandt andet indførelsen af APV (arbejdspladsvurdering).
• 2020. Den seneste større ændring af arbejdsmiljøloven. For første gang bliver psykisk arbejdsmiljø omfattet af en selvstændig bekendtgørelse.
Udstillingen kan besøges fra den 3. oktober 2026 til august 2027. Den er støttet af Villum Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Beckett Fonden.
Kilde: Arbejdermuseet.
