• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

BranchenytEnergi og miljø24. 02. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny kortlægning skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder

BranchenytEnergi og miljø24. 02. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Partierne bag PFAS-handlingsplanen sætter nu gang i en kortlægning af, hvor mange danske virksomheder der udleder PFAS til luften gennem industrirøg. Kortlægningen kommer på baggrund af en faglig anbefaling fra Miljøstyrelsen.

Illustration: freepik.com.

Danske virksomheder kan udlede PFAS til luften gennem industrirøg, men omfanget af problemet er ukendt. Derfor igangsættes nu en ny undersøgelse, der skal kortlægge, hvor stort omfanget er af PFAS i luft fra danske virksomheder, og hvilke PFAS-forbindelser der er tale om.
Beslutningen er truffet af partierne bag PFAS-handlingsplanen, der blev indgået i maj 2024 af regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Beslutningen er truffet på baggrund af en faglig anbefaling fra Miljøstyrelsen.
Kortlægningen skal være med til at sikre det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg, og den forventes færdig i 2026. Der er endnu ikke andre lande, der har fastsat grænseværdier for PFAS i røg, og Danmark bliver dermed de første med det arbejde, partierne nu igangsætter.
-Der har den seneste tid været massiv medieomtale af den danske virksomhed Accoat, der udleder PFAS gennem virksomhedens industrirøg. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen sikre det nødvendige vidensgrundlag til, at der kan udarbejdes grænseværdier for PFAS i røg. Det er det arbejde, som jeg nu sætter i gang sammen med partierne bag PFAS-handlingsplanen. PFAS er over det hele og potentielt også i luften, og det bliver vi nødt til at have mere viden om, så vi kan regulere de virksomheder, der udleder PFAS i røg. Det skal ikke være utrygt at bo i nærheden af industri i Danmark, siger Miljøminister, Magnus Heunicke.

Der er i dag endnu ikke nogen lande, der har fastsat grænseværdier for PFAS i industrirøg.
Kortlægningen af PFAS i industrirøg foretages i to faser. I den første del af undersøgelsen kortlægges, hvilke brancher og konkrete virksomheder der anvender og potentielt kan udlede PFAS til luften, samt en kortlægning af hvilke PFAS-forbindelser virksomhederne potentielt kan udlede til luften. I den anden del af undersøgelsen gennemføres konkrete målinger af udledninger af PFAS-forbindelser til luft fra skorstene på udvalgte relevante virksomheder.
Kortlægningen af virksomheder, der udleder PFAS i røg, skal være med til at danne det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg. Først når omfanget af problemet er kortlagt, og det er afdækket hvilke PFAS-forbindelser, der er problematiske i røg, giver det mening at påbegynde arbejdet med at fastsætte grænseværdier.
PFAS kan fx udledes gennem industrirøg, hvis virksomheder producerer eller håndterer PFAS baserede produkter, som kræver varme og/eller- overfladebehandling, eller i tilfælde, hvor PFAS baserede restprodukter fra produktion afbrændes.
Regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet i maj 2024 en handlingsplan for PFAS.
Danmark indsendte sammen med Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge i januar 2023 forslag om begrænsning af anvendelse af alle PFAS til EU’s Kemikalieagentur (ECHA). ECHA’s komitéer er i gang med vurderingen af det omfattende forslag.
Beslutningen om en kortlægning af PFAS-forurening i industrirøg kommer på baggrund af en faglig anbefaling fra Miljøstyrelsen.

Skrevet i: Branchenyt, Energi og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Stort flertal af virksomhederne vil hjælpe i kriser – men ved ikke hvordan

BranchenytTop03. 11. 2026

Danske virksomheder er klar til at tage ansvar for samfundssikkerheden. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 81 procent af virksomhederne gerne vil bidrage til en fælles beredskabsindsats ved kriser som stormflod, forsyningssvigt eller sabotage. Men samtidig ved hele 64 procent af

Nyt projekt vil gentænke skibsophugning

AktueltBranchenytNavnenytOffshore og marine03. 11. 2026

Når europæiske fragtskibe tages ud af drift, ender mange på ophugningsstrande i Sydasien, hvor arbejdsforholdene ofte er farlige, og miljøbelastningen er stor. Samtidig mister Europa adgang til værdifulde råmaterialer, som kunne genanvendes i europæisk industri - herunder forsvarsindustrien. Nyt

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

AktueltMesser og møder03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH

IFS gør avanceret AI til hverdagsteknologi i industrien

Automatisering03. 11. 2026

Med lanceringen af IFS Intelligence flytter AI helt ud til medarbejderne på produktionsgulvet, i servicebilen eller på boreriggen. Ved at stille et enkelt spørgsmål kan de på få minutter få overblik over driften, finde løsninger på konkrete problemer og sætte digitale medarbejdere til at udføre

Wireless Logic Nordic udpeger Wanig Le Pennec som ny direktør

AutomatiseringNavnenyt03. 11. 2026

Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst. Wanig Le Pennec har mange års international erfaring

Init udvider igen – Tipatek bliver en del af gruppen

AutomatiseringNavnenyt03. 11. 2026

Init har fokus på at levere intelligente IT- og automationsløsninger til kunder på tværs af brancher. Med en ambition om at forene de bedste virksomheder inden for industriel IT og automation i Norden er gruppen vokset hurtigt gennem de sidste fire år. Men den stærke vækst handler i lige så høj grad

Fleksibilitet skal tænkes ind i pharmafabrikken allerede i designfasen

AutomatiseringBranchenytTop29. 10. 2026

Nye life science-anlæg skal kunne håndtere flere produkter og produktionsformer gennem deres levetid. Hvis fleksibiliteten ikke tænkes ind, når afgørende beslutninger om automation, data og sikkerhed bliver truffet, kan senere ændringer blive dyre og komplicerede. Det vurderer Tom Lundsgaard Zøllner

Audi tester AI-drevne humanoide robotter i logistikken

AktueltRobotter29. 10. 2026

I samarbejde med Agile Robots, Dassault Systèmes og NVIDIA undersøger Audi, hvordan kunstig intelligens og mobile humanoide robotter kan automatisere nogle af de mest komplekse logistikopgaver i bilproduktionen. Audi har igangsat et proof of concept, der skal undersøge, hvordan mobile humanoide

Kæmpedroner kan give landmænd nyt redskab

AktueltAutomatiseringBranchenyt29. 10. 2026

Teknologisk Institut leder projektet N-Drone, som for første gang i Danmark afprøver såning og sen bladgødskning i majs med særligt store droner. Forsøgene skal afdække, om såning af efterafgrøder og bladgødskning af majs, kan klares fra luften mere præcist og på tidspunkter, hvor traktorer ikke kan

Ny byggerobot skal tage de tunge boreopgaver på byggeprojekter

BranchenytRobotter29. 10. 2026

Tusindvis af borehuller i beton betyder både mange arbejdstimer og stor fysisk belastning for medarbejderne på byggepladsen. Nu introducerer fischer sin autonome byggerobot BauBot på det danske marked. I stedet for, at entreprenøren skal investere i sin egen robot, tilbydes automatiseret boring som

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stort flertal af virksomhederne vil hjælpe i kriser – men ved ikke hvordan

    03.11.2026

  • Nyt projekt vil gentænke skibsophugning

    03.11.2026

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • IFS gør avanceret AI til hverdagsteknologi i industrien

    03.11.2026

  • Wireless Logic Nordic udpeger Wanig Le Pennec som ny direktør

    03.11.2026

  • Init udvider igen – Tipatek bliver en del af gruppen

    03.11.2026

  • Fleksibilitet skal tænkes ind i pharmafabrikken allerede i designfasen

    29.10.2026

  • Audi tester AI-drevne humanoide robotter i logistikken

    29.10.2026

  • Kæmpedroner kan give landmænd nyt redskab

    29.10.2026

  • Ny byggerobot skal tage de tunge boreopgaver på byggeprojekter

    29.10.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}