EU’s nye maskindirektiv bliver ikke en hæmsko for den danske robotbranche, som det ellers var frygtet. Det er vigtigt for den danske robotindustri og for Europas fremtidige konkurrenceevne.
I april 2021 præsenterede EU-kommissionen et forslag til regulering af kunstig intelligens og brug af maskiner. Hvis forslaget til et AI-direktiv og en opdatering af maskindirektivet var blevet implementeret direkte, kunne det have ført til en massiv opbremsning af automatiseringen i hele Europa – og dermed også af væksten i den fremstormende danske robotindustri.
Sådan er det heldigvis ikke endt. Efter forhandlinger med Europa-Parlamentet og Ministerrådet står det nu klart, at Kommissionens forslag er blevet ændret, og at barriererne for brugen af robotterne er fjernet.
Blåstempling af cobots
Det glæder Kim Povlsen, administrerende direktør i Universal Robots.
-Vi er naturligvis meget glade for, at der er blevet lyttet til os i Bruxelles, og jeg ser aftalen som EU’s officielle blåstempling af, at cobots kan arbejde side om side med mennesker uden sikkerhedsrisici. Aftalen betyder også, at vi i robotindustrien kan fortsætte den positive udvikling, vi har oplevet de seneste 15 år, hvor vi har skabt mere end 10.700 arbejdspladser i Danmark, siger Kim Povlsen.
Aftalen betyder, at kollaborative industrielle robotter, de såkaldte cobots, ikke skal tredjepartcertificeres, som der ellers var lagt op til i udspillet fra Kommissionen. En sådan tredjepartscertificering ville have gjort det mere besværligt og omkostningstungt at automatisere for særligt de små og mellemstore virksomheder, som udgør langt størstedelen af kunderne på det europæiske robotmarked.
Automatisering bliver afgørende for Europas konkurrenceevne
Forhandlingerne om et nyt maskindirektiv har stået på i mere end halvandet år, hvor særligt Universal Robots, MiR og OnRobot har arbejdet tæt sammen med danske medlemmer af Europa-parlamentet og Erhvervsministeriet for at øge forståelsen for sikkerheden i kollaborative robotter.
Aftalen er dog ikke kun vigtig for den danske robotbranche, mener Kim Povlsen. Hvis Kommissionens oprindelige forslag var blevet til virkelighed, ville det have haft store negative konsekvenser for Europas industri- og produktionsvirksomheder.
-Europa står over for en kolossal udfordring med mangel på arbejdskraft. FN anslår, at Europa frem mod 2050 vil miste 91 millioner mennesker i den arbejdsduelige alder, og uden robotter til at overtage nogle af de opgaver, man ikke kan få mennesker til at udføre, vil de europæiske industri- og produktionsvirksomheder stå med et enormt problem. Automatisering er ikke til at komme uden om, hvis Europa skal være konkurrencedygtig i fremtiden, så det er et benspænd af dimensioner, der nu er afværget.
Store vækstmuligheder i fremtiden
Den danske robotindustri og særligt de kollaborative robotter er en af de hastigst voksende industrier i Danmark, og potentialet er stort, siger Enrico Krog Iversen, administrerende direktør i OnRobot.
-Vi har skabt et lille væksteventyr i Danmark og etableret danske cobots i en global førerposition. Det ville da være ærgerligt, hvis det eventyr skulle bremses nu, så vi ikke kunne realisere det fulde potentiale med tusindvis af nye arbejdspladser i Danmark.
