• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

Navnenyt15. 01. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Mekoprint sætter omsætningsrekord trods markedsafmatning og afslutter krævende integrationsår

Navnenyt15. 01. 2026 By Helle Friemann Nielsen

Industrikoncernen Mekoprint har offentliggjort årsrapporten for 2024/25. Regnskabsåret var præget af lavere markedsaktivitet og et strategisk fokus på fuld integration af tre vigtige opkøb, hvilket pressede indtjeningen på kort sigt. Med integrationsarbejdet i sin afsluttende fase står Mekoprint nu med en styrket og mere skalerbar forretning og forventer et markant indtjeningsløft i 2025/26.

Direktion i Mekoprint fra venstre: Anders Kold (CEO), Tina Rysgaard Vennevold (COO) & Torben Jensen (CFO). Foto: Mekoprint.

Mekoprint Holding A/S øgede i 2024/25 omsætningen med 11 pct. fra 799 mio. kr. i 2023/24 til rekord på 885 mio. kr. Omsætningen lå dog mere end 50 mio. kr. under forventningerne, primært som følge af lavere markedsefterspørgsel end forventet og fortsatte markedsudsving – særligt i starten af regnskabsåret.
Samtidig har koncernen fastholdt sine investeringer i fortsat vækst og gennemført en mere omfattende integration af strategiske opkøb end oprindeligt planlagt. Resultatet efter skat endte derfor tæt på nul med 55.000 kr.
-Vi har både håndteret flere uventede markedsudsving og prioriteret en større integration af vores strategiske opkøb, selvom det har haft en kortsigtet negativ effekt på indtjeningen. Derfor er vi nu lykkedes med at skabe et stærkere og mere robust Mekoprint – og det fundament er nu på plads, siger Anders Kold, CEO i Mekoprint.

Strategiske opkøb styrker konkurrenceevnen
I 2024/25 har Mekoprint haft fuldt fokus på integrationen af opkøbene af Metalwo, Mikkelsen Electronics og Dahlitech. Integrationen har blandt andet omfattet lukning af to produktionslokationer og flytning af kundeaktiviteter, kompetencer og teknologi til eksisterende Mekoprint-lokationer i Danmark, Polen og Serbien.
Med den endelige integration af opkøbene på Mekoprints fælles IT-platform i 2025/26 står koncernen styrket med en mere konkurrencedygtig og skalerbar forretning, stærkere samlede kompetencer og et klart forbedret indtjeningspotentiale.
-Vi har nu et mere integreret Mekoprint med bedre forudsætninger for effektiv drift og højere lønsomhed. De væsentligste integrationsomkostninger er afholdt i 2024/25, og det giver et helt andet afsæt fremadrettet, siger Anders Kold videre.
Samtidigt lægger kunderne også stor vægt på Mekoprints fortsat langsigtede investeringer i øget bæredygtighed, som er fastholdt på trods af den midlertidigt lavere indtjening. I regnskabsåret 2024/25 blev Mekoprint igen tildelt en guldmedalje i bæredygtighed fra den anerkendte globale EcoVadis organisation. Mekoprint har blandt andet fortsat indsatsen på energioptimering, så CO₂-udledningen nu er reduceret med 38 pct. relativt til omsætningsudviklingen siden 2020/21.

Styrket position i forsvarsrelaterede leverancer
De gennemførte opkøb har også været en væsentlig forudsætning for, at Mekoprint har kunnet skalere udvalgte leverancer til forsvarsrelaterede kunder. Med de stigende markedsbehov udgjorde forsvarskunderne mere end 25 pct. af koncernens ordrebeholdning i en del af 2024/25. På nuværende tidspunkt ser udviklingen ud til at fortsætte med stigende behov fra både eksisterende og nye forsvarsrelaterede kunder baseret på et godt match med Mekoprints fokus på en sikker høj kvalitet og fleksibel leveringsevne af komplekse løsninger.

Positive forventninger til 2026
Med afsluttet opkøbsintegration, en mere stabil efterspørgsel og et styrket fundament forventer Mekoprint i 2025/26 at øge omsætningen til omkring 1 mia. kr. og forbedre resultatet efter skat til 30-40 mio. kr. Forventningerne baseres på øget kapacitetsudnyttelse, lavere faste omkostninger og fortsat fokus på effektiv og lønsom drift.

Mekoprint udvikler og producerer kundespecifikke elektroniske, mekaniske og elektromekaniske komponenter til elektronik- og industrivirksomheder inden for brancher som medico, forsvar, automation og green-tech. Koncernen tilbyder ni specialiserede komponentkategorier med alt fra mikrokomponenter, kabinetter og større systemløsninger i metal til betjenings- og kabelløsninger, trykt elektronik, eller flere komponenter kombineret i én færdig-samlet produktløsning. 
Virksomheden beskæftiger over 800 medarbejdere og råder over 40 forskellige produktionsteknologier fordelt på 11 lokationer i Danmark, Sverige, Polen, Ukraine og Serbien samt et sourcingkontor i Asien til samarbejdet med over 20 produktionspartnere.

Kilde: Mekoprint.

Skrevet i: Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Den første direkte laboratorie til fabrik-løsning til træning af AI modeller

AutomatiseringRobotterTop19. 03. 2026

Universal Robots A/S præsenterede tidligere i denne uge UR AI Trainer på NVIDIA GTC 2026 i Silicon Valley. AI Trainer er udviklet i samarbejde med Scale AI og er en klar markering af, at robotter bevæger sig fra forprogrammerede applikationer til fuldt ud AI drevne opgaver. Disse systemer er drevet

Droneforskere tester redningsdroner i Arktis

AktueltAutomatiseringRobotter19. 03. 2026

Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte. Enhver, der har set DR-dokumentarserien ”De arktiske reddere”, ved, at

Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne

AktueltAutomatiseringBranchenyt19. 03. 2026

En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals

Arkil A/S klar til større forureninger efter PFAS-succes

Energi og miljøMaskiner og anlægVand og spildevand19. 03. 2026

Med et vellykket demonstrationsprojekt har Arkil A/S bevist, at det kan lade sig gøre at fjerne PFAS-forurening fra jord. Adm. dir. efterlyser nu projekter i større skala. Der blev nået en milepæl i den blå container, da Arkil sidste år udførte det ene af to demonstrationsprojekter for Danske

Busch Vacuum Solutions introducerer intelligent klovakuumpumpe

Maskiner og anlæg19. 03. 2026

Busch Vacuum Solutions – et medlem af den globale Busch Group – præsenterer den nye Mink MV 0360 A Ecotorque; en intelligent og energieffektiv tilføjelse til den anerkendte Mink-familie af klovakuumpumper. Med integreret Ecotorque-teknologi og en IE5-synkron motor med permanent magnet sætter Mink MV

DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet

Branchenyt19. 03. 2026

Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer

Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

Energi og miljøInnovationNavnenytTop16. 03. 2026

Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i

Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter16. 03. 2026

STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets

Stor søgning til ingeniørstudierne

AktueltBranchenyt16. 03. 2026

De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen. Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen IDA, glæder sig over de unges store interesse for ingeniøruddannelserne, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget. Stadig flere unge vælger at søge

Stort potentiale i Femern-regionen

Branchenyt16. 03. 2026

Erfaringerne fra det dansk-tyske projekt Fehmarn Belt Innovation peger på et stort potentiale i en stærkere økonomisk integration i Femern-regionen. Men potentialet kræver politisk prioritering i både Danmark og Tyskland. Mere end 500 personer fra virksomheder, organisationer og

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Den første direkte laboratorie til fabrik-løsning til træning af AI modeller

    19.03.2026

  • Droneforskere tester redningsdroner i Arktis

    19.03.2026

  • Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne

    19.03.2026

  • Arkil A/S klar til større forureninger efter PFAS-succes

    19.03.2026

  • Busch Vacuum Solutions introducerer intelligent klovakuumpumpe

    19.03.2026

  • DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet

    19.03.2026

  • Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

    16.03.2026

  • Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

    16.03.2026

  • Stor søgning til ingeniørstudierne

    16.03.2026

  • Stort potentiale i Femern-regionen

    16.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik