Porteføljen af ODU Mini-Snap konnektorer omfatter indsatser, der er specifikt udviklet til at overholde operatør- og patientsikkerhed i henhold til IEC 60601-1 (2 MOOP/ 2 MOPP). Det gør ODU Mini-Snap til førstevalget for enhver, der søger en cirkulær metal-konnektor til medicinsk anvendelse, hvor der er strenge krav til lækstrømme og isolationsafstande.
Godkendelsesproceduren for elektromedicinske produkter og systemer er yderst kompleks, blandt andet på grund af de tekniske krav i IEC 60601-1 standarden. Hvis man inddrager ODU allerede i starten af udviklingsprocessen, kan det reducere udviklingsomkostningerne og forenkle risikostyringsprocessen. Godkendelsesprocedurerne kan desuden speedes up, når komponenterne fra starten opfylder IEC 60601-1. Det er netop en fordel ved ODU’s program af standardprodukter.
ODU Mini-Snap konnektorer har robuste metalhuse og elektromagnetisk skærmning, hvilket også er vigtigt inden for medico-elektronik. Konnektorerne fås i tre størrelser med høj mekanisk styrke og en lang række konfigurationsmuligheder. Indsatserne passer til ODU Mini-Snap konnektorserierne L og K. Produkterne kan rengøres til medicinsk hygiejnestandard i autoklaver op til 500 gange. De kan desuden leveres som kundespecifikke kabelsæt med eller uden silikone-omstøbning. Samme stik kan konfigureres som enten han eller hun (”reverse gender”). Nominel strøm er 7A.
ODU har i forvejen to andre konnektorserier, der overholder IEC 60601-1, nemlig ODU Medi-Snap og ODU Mini-Med.