Københavns Universitet markerede åbningen af Niels Bohr Bygningen med en reception og officiel indvielse af H.M. Kongen. Bygningen huser 200 laboratorier, der fx skal bruges til at bygge kvantechips, en iskernefryser, læsepladser, åbne gårdhaver og på taget et taglaboratorium til undersøgelser af atmosfæren.
Tirsdag eftermiddag (den 28. oktober) blev den røde snor klippet af Kongen, der officielt indviede Niels Bohr Bygningen på Københavns Universitet.
Den markante bygning på Jagtvej har plads til, at 3.000 naturvidenskabelige forskere, studerende og administrative medarbejdere kan arbejde på fremtidens forskningsgennembrud.
Rektor Henrik C. Wegener glæder sig over, at Københavns Universitet er i fuld gang med at tage bygningen med de iøjefaldende prismefacader i brug. Han glæder sig ikke mindst over alle de potentialer, som bygningen skaber for fremtiden:
-Det har ikke været en snorlige vej hertil. Men jeg er glad for, at vi nu kan fejre en bygning, der med sin åbenhed, forskningsfaciliteter og forskere og studerende på tværs af fag indeholder potentialet til at huse fremtidens nobelprismodtagere og blive et samlingspunkt for verdens dygtigste forskere. Vi fejrer en bygning og en arkitektur, som skaber et miljø, der får mennesker til at tale sammen, siger rektor for Københavns Universitet.
Designet til at fremme samarbejde og innovation
Inden for glasvæggene er der blandt andet næsten 200 laboratorier, der fx skal bruges til at bygge kvantechips, en iskernefryser, læsepladser, åbne gårdhaver og på taget et taglaboratorium til undersøgelser af atmosfæren.
Laboratorier, undervisningslokaler og kontorområder, er designet til at fremme samarbejde og innovation blandt forskere og studerende – i tæt samarbejde med det omgivende samfund. Det efter Niels Bohrs ånd. Atomfysikeren og Nobelprismodtageren, der også stiftede Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik – senere Niels Bohr Institutet. Instituttet skal bo i bygningen sammen med Institut for Naturvidenskabernes Didaktik og Kemisk Institut.
