Kunstneren Francis Nathan Abiamba viste på den nyligt afholdte Wire & Tube 2018 i Düsseldorf, at professionelle inkjet-printere kan bruges helt uden for industriel sammenhæng. Dette demonstrerede han ved at anvende et printerhoved som pensel og forbløffede de besøgende ved at male et portræt af Charlie Chaplin.
Cameroon-fødte Abiambra, som i kunstnerkredse er kendt som Afran, havde en stand på Wire & Tube 2018 ved siden af Paul Leibinger GmbH & Co. KG. De kom i snak – og Abiambra fik den spontane ide at bruge et printerhoved som pensel.
Normalt er printerens cylindriske printerhoved monteret på et transportbånd eller bag på en ekstruder og tilsluttet hydraulik via en såkaldt navlestreng. Abiamba hentede bare printerhovedet, kastede navlestrengen over skulderen og brugte bagsiden af en plakat som lærred.
Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at bruge et printerhoved som pensel? Den kontinuerlige Inkjet-teknologi (CIJ) tillader op til 120.000 elektrisk ladede blækdråber at skyde gennem en lille dyse per sekund i retning af et opsamlingsrør. Ved udskrivning kommer to afbøjningselektroder i spil. De ændrer bane af individuelle dråber, så de lander som en pixel på produktoverfladen – de resterende dråber flyver ind i et fangerør og cirkulerer i systemet.
Abiamba malede således med flyvende dråber af blæk – uden overhovedet at røre papiret.
Kunstneren malede et portræt af den britiske komiker Charlie Chaplin. Med den sølvelektroniske utraditionelle pensel, fangede han på ganske kort tid Chaplins kendetegn i form af bowlerhat og overskæg.
Sølvportrættet har efterfølgende fået særplacering på Paul Leibingers hovedkontor i Tuttlingen.
Chaplin selv ville have nydt præstationen. Et af hans mest berømte citater er: “En dag uden latter er en dag spildt”.