Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en kamerabaseret sorteringsmaskine, der kan finsortere plastaffald efter dets type. Maskinen bliver i projektet implementeret i industrien, og gør det muligt i langt højere grad at anvende genanvendt plast i fremstillingsindustrien.
Med 22,7 mio. kr. i bevilling fra Innovationsfonden er Aarhus Universitet gået sammen med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og Plastix om et projekt, der skal udvikle en helt ny teknologi, der har potentiale til markant at øge mulighederne for at genanvende plastmaterialer.
Plast er ikke bare plast
Plast er – modsat den gængse opfattelse – på ingen måde ét materiale, men derimod et miskmask af kemiske forbindelser og fyldstoffer afhængig af dets anvendelse. Derfor er plast ganske besværligt at genanvende i stor stil, simpelthen fordi materialerne ikke kan ”koges sammen” til en stor, ensartet genbrugs-suppe.
-Plast er ikke bare plast. Der er alle mulige forskellige slags polymerer, og de er stort set ikke blandbare. Derfor vil vi i projektet udvikle en maskine, der ved hjælp af tre forskellige typer kameraer kan sortere plast efter materialets specifikke egenskaber. På den måde kan vi kategorisere plastaffald efter dets præcise egenskaber, og på den måde opdele plastaffaldet i fraktioner, der faktisk er anvendelige, siger lektor Mogens Hinge, Institut for Ingeniørvidenskab, der leder projektet.
Og det er vigtigt af flere årsager, at plastaffald i fremtiden kan finsorteres efter type, lyder det fra områdechef for genbrug og genanvendelse ved Vestforbrænding, Yvonne Amskov:
-Med denne nye teknologi kan vi for det første højne kvaliteten af borgernes plastaffald og bidrage til at sende plasten tilbage i det cirkulære kredsløb her i Danmark. For det andet er sporbarheden vigtigt for os, for på den måde bliver hele processen transparent, og vi kan gå ud og vise borgerne, hvad der rent faktisk sker med deres affald, og hvordan det helt specifikt bliver genbrugt, siger hun.
Kunstig intelligens og kameraer
Sorteringsmaskinen, der vil blive styret af en kunstig intelligens, kommer til at indeholde tre forskellige slags kameraer, der til sammen kan affotografere plastmaterialets egenskaber direkte i et transportbåndssystem; et CMOS-kamera, et hyperspektralt kamera og et såkaldt terahertz kamera.
Et CMOS-kamera er helt almindeligt digitalt kamera, som findes i smartphones. Det hyperspektrale kamera kan registrere langt flere forskellige bølgelængder end eksempelvis det menneskelige øje og kan på denne måde aflæse plasttypers unikke spektrale signaturer. Og et terahertz kamera kan registrere materialers brydningsindeks:
-Terahertz giver et detaljeret billede af et givent plastmateriales specifikke egenskaber. Ved at benytte terahertz teknologi kan vi karakterisere materialeegenskaber med langt højere præcision end ellers, siger adjunkt Pernille Klarskov Pedersen, der er ekspert i netop terahertz teknologi ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Målet: plast-renhed på mindst 96 procent
Projektet, der går under navnet Re-Plast, åbner op for at løse den store, globale udfordring med håndtering og genanvendelse af plastaffald ved hjælp af nøjagtig plastsortering, produktdokumentation og sporbarhed af materialer. Målet er en genanvendt plast med en plastik-renhed på mindst 96 procent efter polymertype og inddelt efter uønskede farver, fyldstoffer osv.
-Ved at koble de opnåede spektroskopiske signaler med den kemiske sammensætning af plasten, vil det være muligt at opnå rene, veldokumenterede plastfraktioner, som så kan genanvendes i den danske plastindustri. Re-Plast-projektet har til formål at udvikle teknologien, få det til at virke og implementere det i industrien. Vi tager teknologien hele vejen og viser, at det virker i genanvendelsesanlæg. Alt sammen til gavn for den danske cirkulære plastøkonomi, siger Mogens Hinge afslutningsvis.
