• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltMaskiner og anlæg12. 01. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Gennembrud i plastsortering: Kan se forskel på 12 typer plast

AktueltMaskiner og anlæg12. 01. 2022 By Helle Friemann Nielsen

For første gang nogensinde kan man nu se forskel på en lang række plasttyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Dette er absolut banebrydende for at øge genanvendelse af plast. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022.

Foto: freepik.com.

Plast er – modsat den gængse opfattelse – på ingen måde ét materiale, men en kombination af mange materialer (polymerer) med forskellige kemiske forbindelser og fyldstoffer såsom farve eller fibre afhængig af dets anvendelse. Det er meget svært at se forskel på forskellige plasttyper, og det er med til at gøre det vanskeligt at sortere og genanvende plast.

Ny kamerateknologi
Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, har nu i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX udviklet en ny kamerateknologi, der kan se forskel på 12 forskellige plasttyper (PE, PP, PET, PS, PVC, PVDF, POM, PEEK, ABS, PMMA, PC og PA12). Disse udgør tilsammen langt størstedelen af de plasttyper, som anvendes i husholdningen.
Teknologien gør det muligt at sortere plast ud fra en renere kemisk sammensætning, end det er muligt i dag, og det åbner op for helt nye muligheder for genanvendelse af plast. Teknologien er afprøvet i pilotskala og bliver efter planen implementeret hos PLASTIX og Dansk Affaldsminimering i foråret 2022.
-Med denne teknologi kan vi nu se forskel på alle typer konsumplast og en del højtydende plasttyper. Vi kan endda se forskel på plasttyper, som består af de samme kemiske byggesten, men som er opbygget en smule forskelligt. Vi bruger et hyperspektralt kamera i det infrarøde område og benytter maskinlæring til at analysere og kategorisere plasttypen direkte på transportbåndet. Herefter kan plasten sorteres i de forskellige plasttyper. Det er et gennembrud, som får kæmpe betydning for al vores plastsortering, siger lektor Mogens Hinge, der leder projektet på Aarhus Universitet.
Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Vibrational Spectroscopy.

Et gennembrud
Plast bliver i dag sorteret med nærinfrarød teknologi (NIR) eller via densitetstest (hhv. flyder/synker i vand). Disse metoder kan sortere visse plastfraktioner (eksempelvis PE, PP og PET), men ikke med samme nøjagtighed som den nye teknologi, og derfor heller ikke med den kemiske renhed i sammensætningen, som er en forudsætning for, at man kan øge genanvendelsen af affaldsplast.
-Den teknologi, vi har udviklet her i samarbejde med universitetet, et intet mindre end et gennembrud for vores muligheder for at genanvende plast. Vi ser frem til at installere teknologien i vores proceshal og for alvor begynde den lange rejse mod 100 procent udnyttelse af affaldsplast, siger Hans Axel Kristensen, CEO for PLASTIX.
For at plast kan genanvendes i den konventionelle industri, skal dens renhed op på mindst 96 procent efter polymertype. Det vil sige, at plast skal sorteres næsten helt rent på baggrund af plastens kemiske sammensætning.
-Ved hjælp af den nye teknologi er vi derfor nu et stort skridt på vejen, lyder det fra lektor Mogens Hinge, som understreger, at man arbejder videre med teknologien og har data som understøtter at kunne differentiere yderligere inden for polymertyper og forskellige tilsætningsstoffer inden længe.

Den hyperspektrale kamerateknologi er udviklet i et tværfagligt samarbejde, som inkluderer bachelor og kandidat ingeniørstuderende og forskere på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet samt eksperter fra deltagende virksomheder.

Forskningen er en del af projektet Re-Plast, der er støttet af Innovationsfonden med 22,7 mio. kr. Projektet ledes af Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, og derudover deltager Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX.

Skrevet i: Aktuelt, Maskiner og anlæg

Seneste nyt fra redaktionen

AI løber som en rød tråd på Hannover Messe 2026

Messer og møderTop16. 04. 2026

I næste uge afholdes verdens største industrimesse; Hannover Messe 2026. Dette års messe er med en ny tematisk struktur og nye netværksformater. Fokus er på automatisering og digitalisering - og AI løber som en rød tråd gennem hele messen. Udstillere fra hele verden vil som vanligt præsentere

De nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

AktueltAutomatiseringInnovationMesser og møderNavnenytRobotter16. 04. 2026

Dansk Robot Netværk (DIRA) uddeler hvert år DIRA Teknologiprisen til en teknologi, der inspirerer branchen og sætter fokus på nye robotteknologiske muligheder. Nu har juryen udvalgt de tre nominerede til prisen i 2026. Gartnerirobot, GPS-fri navigation og gående humanoid kæmper om årets DIRA

Nyt forskningsprojekt kan forlænge kritisk batteritid på droner

AktueltAutomatiseringInnovation16. 04. 2026

Med såkaldt reverse computing kan man energioptimere digitale systemer - blandt andet droner til både civil og militært brug. Netop det skal forskere fra Syddansk Universitet arbejde med i et stort nyt europæisk forsknings- og uddannelsesprojekt. Computere, servere og digital infrastruktur står

Historisk mod foreviget i støbejern

Maskiner og anlægNavnenyt16. 04. 2026

Avanceret 3D-teknologi og klassisk støbehåndværk fra jernstøberiet ULDALL i Vejen forenes i hyldest til sabotageaktion under Anden Verdenskrig, der blev et vendepunkt i Danmarks historie. En af de mest markante sabotageaktioner under den tyske besættelse er nu blevet foreviget i støbejern. En

Phoenix Contact på Hannover messen: Alt handler om integrerede, netværksforbundne energisystemer

AutomatiseringMesser og møderNavnenyt16. 04. 2026

På årets Hannover Messe fokuserer Phoenix Contact på fire emner: Power Reliability, sikker automation, effektiv styretavlekonstruktion og integreret tilslutningsteknologi. Virksomheden vil for første gang udstille sine produkter og løsninger i automationshallen – hal 27 – på stand G26 i tråd med det

Fiberoptik i robotassisteret kirurgi – en nøgleteknologi til højintegritets datatransmission

AutomatiseringMaskiner og anlæg16. 04. 2026

Medicosektoren gennemgår i disse år en markant udvikling – især inden for robotassisteret kirurgi. De moderne kirurgiske robotsystemer muliggør mere præcise procedurer, samtidig med at de reducerer belastningen på patienterne og øger effektiviteten på operationsstuen. Denne udvikling medfører

Dansk smart skin-teknologi skal beskytte robotter i rummet

BranchenytInnovationNavnenytRobotterTop13. 04. 2026

Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse. Fremtidens rumudforskning vil i stigende grad foregå med robotter som

Dronevirksomhed opruster – nu begynder rekrutteringen

AktueltAutomatiseringNavnenyt13. 04. 2026

Da dronevirksomheden Thunderstrike Aviation sidste år åbnede en 5.000 kvadratmeter stor dronefabrik ved HCA Airport i Odense, markerede det starten på en omfattende europæisk satsning. Nu har virksomheden taget næste skridt og opruster markant på medarbejderfronten. Thunderstrike udvikler

Ny teknologi i kampen mod PFAS

AktueltInnovationVand og spildevand13. 04. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS. En ny type katalysator kan ændre måden, vi nedbryder nogle af de mest genstridige kemikalier i miljøet.Forskere fra Aarhus Universitet

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

AutomatiseringMesser og møder13. 04. 2026

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes: Efter en udsolgt festival i 2025 rykker en af Danmarks største tech-begivenheder 16.-17. september i endnu større rammer – og offentliggør nu stjernespækket AI-program. Over 3.000 it-professionelle mødes 16.- 17.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • AI løber som en rød tråd på Hannover Messe 2026

    16.04.2026

  • De nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    16.04.2026

  • Nyt forskningsprojekt kan forlænge kritisk batteritid på droner

    16.04.2026

  • Historisk mod foreviget i støbejern

    16.04.2026

  • Phoenix Contact på Hannover messen: Alt handler om integrerede, netværksforbundne energisystemer

    16.04.2026

  • Fiberoptik i robotassisteret kirurgi – en nøgleteknologi til højintegritets datatransmission

    16.04.2026

  • Dansk smart skin-teknologi skal beskytte robotter i rummet

    13.04.2026

  • Dronevirksomhed opruster – nu begynder rekrutteringen

    13.04.2026

  • Ny teknologi i kampen mod PFAS

    13.04.2026

  • Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    13.04.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik