• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltBranchenytMaskiner og anlægNavnenyt10. 01. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Genbrugsstål skal hjælpe maskinfabrik i mål med klimaambitionerne

AktueltBranchenytMaskiner og anlægNavnenyt10. 01. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Hos Haarup Maskinfabrik ved Silkeborg skubber man i disse år til rammerne for, hvordan en produktions- og fremstillingsvirksomhed kan drives. Virksomheden reducerede sidste år sit årlige CO2-forbrug med over 400 tons, og nu skal det innovative genbrugsstål SSAB Zero være med til at nedsætte klimaftrykket yderligere. Stålproduktet er markedets første stål uden egentlige fossile CO2-udledninger i produktionen.

4.500 kvadratmeter solpaneler på taget, 953 kWh batterikapacitet, elektrisk bil- og maskinpark og varmepumper i hele produktionen. Hos Haarup Maskinfabrik er transformationen til en mere fossilfri forretning i fuld gang.
Siden 2016 er virksomheden, der producerer blandeanlæg til betonindustrien, lykkedes med at omlægge sin energiforsyning i en sådan grad, at det sidste år resulterede i en CO2-reducering på 420 tons – men arbejdet er ikke slut.
Nu skal det innovative genbrugsstål SSAB Zero være med til at gøre produktionen mindre klimabelastende. Produktet er baseret på genanvendt stålskrot og fossilfri energi, og udleder derfor praktisk talt ikke fossile CO2-emissioner under produktionen.
-Vi er ikke et grønt firma, men vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at reducere vores klimaudledninger så hurtig som muligt. Vi har allerede lavet en total energiomstilling, så vi ikke længere bruger fossil energi på vores egen matrikel – scope 1 og 2. Nu er vi gået i gang med at reducere vores udledninger fra det, som vi køber ind – scope 3 upstream. Her er vores forbrug af stål i produktionen den største kilde til udledninger. Vi vil gerne nå en 60 pct. reduktion af udledninger inden 2028, fortæller direktør og ejer af Haarup Maskinfabrik, Hans Christensen.

Blandt de første i Danmark
Haarup Maskinfabrik er blandt de første kunder, der har fået mulighed for at anvende SSAB Zero i Danmark og vil efter planen indlemme fossilfrit stål i produktionen inden for få år.
-Vi gør det først og fremmest for vores egen skyld, så vi kan nå vores reduktionsmål. I første omgang har vi købt 2,5 tons Zero-plader, som er indgået i vores produktion for at teste det af. I 2024 kommer det så mere ind i produktionen. Vi er partner i SSABs program for fossilfri stål, og vi ser frem til at modtage vores første fossilfri stål. Indtil da vil vi bruge så meget af Zero-stålet som muligt, hvor det giver mening, også selv om det koster en smule mere, lyder det fra Hans Christensen.

Fremtiden i stålbranchen er fossilfri – og interessen er stor
Det er den svenske stålkoncern SSAB, der står bag det innovative genbrugsstål. Som datterselskab af SSAB-koncernen er Tibnor den første og eneste leverandør af det banebrydende genbrugsstål i Danmark.
Hos Tibnor oplever man generelt stigende efterspørgsel på stålprodukter med markant mindre CO2-aftryk – fx SSAB Zero.
-Fordelen ved et produkt som SSAB Zero er, at det besidder samme høje kvalitet og ydeevne som traditionelt stål, men med praktisk talt ingen udledning fra fossile brændstoffer i produktionen. Det giver vores kunder mulighed for at bruge et mindre klimabelastende stålprodukt i deres produktion, uden at det påvirker kvaliteten af deres egne produkter, forklarer ekstern sælger hos Tibnor, Kim Hinge.
-Den omfattende fremstillingsproces af SSAB Zero betyder, at produktet er dyrere at producere og det har derfor en højere kostpris. Men her er Haarup Maskinfabrik et godt eksempel på, at flere virksomheder efterhånden er villige til at betale ekstra for at anvende produkter, der kan hjælpe med at nå reduceringsmålene, uddyber han.
I 2026 forventer SSAB at kunne præsentere 100 pct. fossilfrit stål, der er produceret ved hjælp af en særlig teknologi med fossilfri brintgas og vand som restprodukt.

SSAB Zero er fremstillet af genanvendt stålskrot og produceres med fossilfri el og biogas. Resultatet er et stål, der praktisk talt ikke producerer fossile kuldioxidemissioner. SSAB Zero blev lanceret i 2023 og vil i første omgang tilbydes i Danmark udelukkende gennem Tibnor i produktkategorierne stålplader og hulprofiler.
Tibnor er den førende leverandør af stål til Norden og Baltikum. I et stærkt samarbejde med SSAB, leverandører og kunder forsyner Tibnor den nordiske og baltiske industri med et bredt udvalg af produkter og servicer inden for stål og metaller.
Tibnor har 1.200 medarbejdere i syv forskellige lande.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt, Maskiner og anlæg, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Oplev fremtidens fødevareteknologi på FoodTech 2026

Messer og møderTop22. 10. 2026

Nu er ventetiden næsten forbi - for i næste uge åbner FoodTech 2026 dørene til Nordens førende destination for fremtidens fødevareteknologi. Her samles fødevareindustrien til tre dage med produktnyheder, viden og netværk. Udover de 265+ udstillere, der står klar til at præsentere den nyeste

Millioner til forskning på tværs af faggrænser

AktueltAutomatiseringNavnenytOffshore og marine22. 10. 2026

Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte af Villum Fonden til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden. AI har givet forskerne nye muligheder for at forstå verden. Men mange af samfundets store udfordringer

Vismændene ser en økonomi i to tempi – husk SMV’erne

AktueltBranchenyt22. 10. 2026

Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften

Den grønne omstilling af procesindustrien er kompleks – fjernvarme kan spille en afgørende rolle

BranchenytEnergi og miljø22. 10. 2026

EUDP-projektet, RAPIDH (Renewable and Affordable Process-Integrated District Heating), har leveret ny viden om, hvordan samspillet mellem fjernvarme og procesindustri kan bidrage til at reducere CO2-udledninger med 15 procent og samtidig styrke industriens konkurrenceevne. Projektet har

Digital iværksætter skal lede stort cybercenter på AU

BranchenytNavnenyt22. 10. 2026

Medstifter af Partisia og Sepior, Jakob Pagter, sætter sig den 1. december til rette som leder af centeret AU Cyber, der er flagskibet i Aarhus Universitets store investering i cybersikkerhed. 55-årige Jakob Pagter tiltræder den 1. december som leder af AU Cyber. Centeret beskæftiger sig med

International uddannelse giver måleteknikere fælles sprog og teoretisk fundament

Maskiner og anlægMesser og møder22. 10. 2026

Virksomheder kræver i stigende grad certifikat fra AUKOM-uddannelsen, som er anerkendt på tværs af landegrænser. ZEISS Quality Excellence Center, som står bag uddannelsen, er nu klar til at åbne dørene for de første af vinterhalvårets AUKOM-kurser i måleteknik. Den 26.-30. oktober afholdes det

Robot-aftale mellem Aalborg Universitet og Boston Group

NavnenytRobotterTop19. 10. 2026

Aalborg Universitet indgår samarbejde om robotteknologi med teknologivirksomheden Boston Group. Gennem samarbejdet får studerende og forskere adgang til nogle af markedets mest avancerede robotplatforme, som kan indgå i undervisning, forskningsprojekter og eksperimenterende

Robot fjerner flaskehals hos biotek-komet

AktueltNavnenytRobotter19. 10. 2026

Med stigende efterspørgsel fra deres kunder stod den sjællandske forskningsvirksomhed Minerva Imaging med en markant flaskehals i laboratoriet. Uvildig sparring og test i Teknologisk Instituts robotlaboratorium banede vejen for den helt rigtige automatiseringsløsning. Stor succes og massiv

Den næste store konkurrencekamp i life science foregår ikke i laboratoriet

AktueltBranchenytMaskiner og anlæg19. 10. 2026

Da Novo Nordisk ændrede planerne for sit milliardprojekt i Odense på grund af lavere efterspørgsel og hårdere global konkurrence, blev det en påmindelse om, at vækst i life science kræver mere end investeringer og ambitioner. I et marked, hvor konkurrenterne presser på, bliver effektivitet,

Plastindustrien udvider konference på FoodTech til to dage

BranchenytMesser og møder19. 10. 2026

Lovgivningsmæssigt sker der meget på emballageområdet i disse år, og derfor har Plastindustrien valgt at fordoble sit faglige program på FoodTech fra én dag til to dage. Mens Plastindustrien tidligere har afholdt en endagskonference på FoodTech, udvider brancheforeningen i år konceptet til to

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Oplev fremtidens fødevareteknologi på FoodTech 2026

    22.10.2026

  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    22.10.2026

  • Vismændene ser en økonomi i to tempi – husk SMV’erne

    22.10.2026

  • Den grønne omstilling af procesindustrien er kompleks – fjernvarme kan spille en afgørende rolle

    22.10.2026

  • Digital iværksætter skal lede stort cybercenter på AU

    22.10.2026

  • International uddannelse giver måleteknikere fælles sprog og teoretisk fundament

    22.10.2026

  • Robot-aftale mellem Aalborg Universitet og Boston Group

    19.10.2026

  • Robot fjerner flaskehals hos biotek-komet

    19.10.2026

  • Den næste store konkurrencekamp i life science foregår ikke i laboratoriet

    19.10.2026

  • Plastindustrien udvider konference på FoodTech til to dage

    19.10.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}