Behovet for at kunne dyrke landbrugsjord langt mere præcist vil kun blive større og større i fremtiden. Både af hensyn til miljøet og landmandens økonomi. Men hvordan gør man det? Det er, hvad det nu afsluttede forskningsprojekt Square Meter Farm har handlet om. Og resultaterne er lovende.
Langt ude i rummet svæver en satellit med kameraet rettet mod en mark hundredvis af kilometer under den. Tættere på landoverfladen flyver en drone rundt og overvåger den samme landbrugsjord. Og helt nede blandt afgrøderne kører robotter igennem hektar efter hektar og holder øje med ukrudt, afgrødernes vækststadie og eventuelle sygdomme, ligesom sensorer på de almindelige landbrugsmaskiner gør det.
Nej, det er ikke en scene fra en science fiction-film. Det har været virkelighed på Gyldensteen Gods i løbet af de sidste fem år.
Godset, der kan spores tilbage til 1400-tallet og ligger lidt uden for Bogense på Nordfyn, har været vært for forskningsprojektet Square Meter Farm (SqM-Farm); et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og firmaerne AgroIntelli, FieldSense og Conpleks. Målet har været at dokumentere effekten af et såkaldt datadrevet landbrug, altså et landbrug, hvor landmanden får hjælp til at træffe beslutninger, blandt andet om brug af gødning og sprøjtemidler, fra data indsamlet af satellitter, droner og robotter.
-I løbet af de sidste 25 år har man talt meget om præcisionslandbrug, hvor man ved hjælp af digitale værktøjer bruger lige præcis den mængde hjælpestoffer, afgrøderne har brug for, og ikke mere end det, fortæller Ole Green, stfiter af AgroIntelli og projektleder på SqM-Farm.
-Men spørgsmålet er, hvor præcis man kan være. Grundideen med det her projekt har været, at nu er teknologien ved at være så moden, at man kan begynde at forholde sig specifikt til hver eneste kvadratmeter på marken, fortsætter han.
Godt for miljøet
Der er mange gode grunde til at lade teknologiske løsninger hjælpe med at vurdere, hvor, hvor meget, og hvordan der skal arbejdes ude på markerne. Og der bliver kun flere og flere af dem i fremtiden.
Først og fremmest er det godt for miljøet. Hvis man kun sprøjter eller gøder, hvor der er behov for det, og hvor der er plantemasse, som faktisk kan optage næringsstofferne, i stedet for at fordele stofferne jævnt over hele marken, vil der være langt mindre udvaskning af kvælstof. Det er et område, hvor der rent lovgivningsmæssigt bliver stillet større og større krav til landbruget.
Ved hjælp af intelligent computersoftware kan man i øvrigt også optimere logistikken i driften, så man i sidste ende skal køre færre kilometer med sine maskiner, hvilket ikke alene sparer tid, men også brændstof.
Bedre økonomi
Og det leder videre til det økonomiske aspekt. For også for landmandens tegnebog kan de teknologiske løsninger være en god ide, fortæller Frants Bernstorff-Gyldensteen, som ejer Gyldensteen Gods.
-Det er en stor omkostning, når man sprøjter og gøder, så jo mere præcist, vi kan behandle jorden, desto bedre økonomi er der i det. Derfor er det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver mere udbredt, siger godsejeren.
Derudover vil fødevareproducenter kunne få et større udbytte, når man eksempelvis kan opdage svampe og sygdomme på afgrøderne tidligt og sætte målrettet ind over for dem, inden de spreder sig til resten af marken.
Endelig er tendensen, at landbrug kun bliver større og større og derfor sværere at overskue for den driftsleder, der har ansvaret. Også her kan robotter, droner og satellitter blive uundværlige i en nær fremtid.
-Hvis man sidder som driftsleder på flere hundreder hektarer kommer man ikke ud alle steder hver eneste uge. Så den demografiske udvikling i landbruget understøtter også, at der skal mere teknologi som denne her ind i branchen, som Ole Green formulerer det.
Værdifuld data
Men skal man kunne træffe beslutninger på kvadratmeterniveau, er man også nødt til at have data på kvadratmeterniveau. Det er her, Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet har spillet en væsentlig rolle i SqM-Farm.
Én af dem, der har hjulpet med at indsamle oplysninger om afgrøderne på Gyldensteen Gods, er SDU-droneforsker Henrik Skov Midtiby. Og han kan se et kæmpestort potentiale i at bruge blandt andet droner i landbruget.
-I projektet har vi bevist, at man kan hive data ind, som landmanden har brug for, og som han kan bruge til at optimere driften, siger Henrik Skov Midtiby.
Blandt andet har forskeren fløjet droner over godsets græskarmarker, taget billeder af dem og ladet computersoftware tælle, hvor mange græskar der ligger derude. Det har været en stor hjælp for landbruget, som derved har vidst, præcist hvor mange græskar det kunne love væk til supermarkederne op til Halloween.
-Vi har gjort os mange gode erfaringer og praktisk erfaring i løbet af projektet, særligt i forhold til hvordan man helt konkret skal flyve dronerne over markerne for at få brugbar information. For eksempel hvor mange billeder af marken dronen skal tage, og hvor stort et overlap der skal være, siger Henrik Skov Midtiby.
Den rigtige vej for landbruget
Den langsigtede vision er, at robotter, droner og satellitter helt automatisk indsamler og behandler data, så landmanden får alt den viden, han har brug for, blot ved et klik på telefonen.
Helt der er vi dog ikke endnu, men allerede nu er resultaterne lovende.
-Hvor stor en effekt løsningerne har, afhænger meget af, hvilken afgrøde der er tale om, så vi kan ikke præsentere ét tal for, hvor meget man kan effektivisere. Men vi har tydeligt vist, hvordan man kan gødningsoptimere og opnå et større udbytte med den samme mængde input. Det er især på kornafgrøder og græs til kvægfoder, at vi har set meget positive resultater. Vi har også opdaget ukrudt, som landmanden slet ikke vidste var der, og som man derfor kunne sætte aktivt ind over for, siger Ole Green og fortsætter:
-Der er ingen tvivl om, at det er den rigtige vej at gå for landbruget. Indsamlingen af data bliver simpelthen en nødvendighed for fremtidens landbrug. Men det tager at tid at udvikle.
Ude på Gyldensteen Gods er Frants Bernstorff-Gyldensteen helt enig:
-Det er helt sikkert, at landbruget kommer til at få fornøjelse af det her i fremtiden. Men der er brug for flere projekter som dette, hvor forskere sætter sig sammen med dem, der producerer landbrugsmaskinerne, for at finde ud af, hvordan man gør.
Square Meter Farm (SqM-Farm) er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og løb fra januar 2018 til udgangen af 2022.
Projektpartnerne er: Agrointelli (projektleder), Conpleks, FieldSense, Gyldensteen Gods, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.
Det samlede budget har været 21,9 millioner kroner.
