Banebrydende forskning fra bl.a. Aalborg Universitet har fundet en måde, hvorpå beskidt og ulækkert udsmidt plast kan få nyt liv.
Med en kombination af enzymteknologi og mikrobielle processer kan blandet, ulækkert og beskidt plastaffald nedbrydes, hvorefter det forvandles til ny bioplast, der kan anvendes som eksempelvis fødevareemballage.
Det viser forskning fra Aalborg Universitet.
Forskerne har ved at eksperimentere med bakterier og enzymer, der vokser på plast, fundet en måde at opløse plasten ved hjælp af syrer.
-Ved hjælp af de rigtige enzymer og mikrobielle synergier, vil vi kunne nedbryde hårde plasttyper uden at skulle sortere, vaske eller behandle affaldet, som det ellers kræves i dag for, at det bliver genanvendt, forklarer Cristiano Varrone, lektor ved Aalborg Universitet og leder af projektet UPLIFT.
Alt for lidt genanvendes
Ifølge rapporten ”Breaking the Plastic Wave” og OECD-rapporten produceres der hvert år omkring 460 millioner tons plast, hvoraf omkring 280 millioner tons bliver til affald.
På verdensplan er det kun 9 pct. af al plastikaffald, der genanvendes. Især ”beskidt” plast er en CO2-synder, fordi det koster flere penge at genanvende det, end det koster at afbrænde det.
Det er det forskningsprojektet søger at gøre op med.
Ifølge Cristiano Varrone er det dog nødvendigt, at der gøres flere ting på en gang:
-Hvis vi skal løse det her problem, bliver vi nødt til at implementere forskellige tiltag på samme tid. Vi skal følge de tre R’er, siger han.
De tre R’er udgøres af Reduce, Reuse og Recycle, og det er afgørende, at der findes grønne løsninger til alle tre faser, hvis det skal skabe forandring i det store hele.
-Hvis ikke plastaffald genanvendes billigere og bedre end nu, så er det ligegyldigt hvor meget vi forsøger at nedbringe mængden af emballage. Det kræver simpelthen, at genanvendelsesindustrierne bliver mere rentable, enten gennem økonomiske politikker eller støtte fra fx EU, forklarer han.
Intet går tabt
I dagens Danmark sendes al den plastik, der er umulig at genanvende, til lossepladser og forbrændingsanlæg. De kommunale anlæg udleder store mængder reststrøm, når der afbrændes plastik, og netop det har UPLIFT søgt en løsning på, i forbindelse med udarbejdelsen af en grønnere løsning.
Gennem biologisk nedbrydning og genanvendelse optimeres værdikæden, så intet går tabt. Dermed opstår en cirkulær økonomi.
Cristiano Varrone ser positivt på forskningsgruppens resultater.
-Potentialet er stort, og selvom bioteknologi ikke alene løser hele plastproblemet, så er det et vigtigt bidrag, siger han.
En igangværende proces
Med UPLIFT har forskernes banebrydende resultater skabt grobund for skalering.
De har bevist, at det er muligt at nedbryde og genanvende plastaffald biologisk, og forskningsprojektet viser, at produktionen af bioplast med enzymteknologi kan påbegyndes.
Blandt konklusioner er dog, at der skal større tiltag i forhold til at reducere mængden af plastaffald samt genbruge og genanvende det, for at der sker en bemærkelsesværdig forskel.
UPLIFT-projektet er et konsortium med 15 partnere på tværs af Europa, der har været ledet af Aalborg Universitet henover fire år med afslutning primo 2025.
