• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltBranchenyt27. 01. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Er vi på vej ind i et nyt rumkapløb?

AktueltBranchenyt27. 01. 2025 By Helle Friemann Nielsen

De geopolitiske magtbalancer ændrer sig voldsomt i disse år. Gamle alliancer bliver erstattet af nye aftaler, og konflikter dannes allevegne. Ifølge Anders Høeg Nissen, der er videnskabsformidler og vært på podcasten RumSnak, sker den radikale forandring også inden for rumfart, forskning og udvikling.

Videnskabsformidler og vært på podcasten RumSnak, Anders Høeg Nissen.

Rumkapløbet handler ikke længere ”kun” om at komme først til Månen – nu slås man også om satellitnetværk, private raketter, militær overvågning, udvinding af metaller fra asteroider og Mars-baser. Og der er flere aktører i spil end nogensinde før.
I flere årtier stod kampen mellem supermagterne USA og Rusland, men nye aktører og nationer melder sig på affyringsramperne rundt omkring på hele kloden.
Indien er et godt eksempel. I 2025 sender de deres første bemandede rumraket op, og det er et stort skridt for et land, der allerede har markeret sig med succesfulde missioner til Månen og Mars.
-Det er en fantastisk milepæl, der viser, hvordan nye nationer kan blande sig i kapløbet og skubbe til magtbalancen i rummet, siger Anders Høeg Nissen.
Men det er ikke kun Indien, der melder sig på banen. Japan, Europa gennem ESA (European Space Agency), og endda mindre nationer som Danmark, arbejder aktivt på at sikre deres positioner i det, der ser ud til at være et multilateralt rumkapløb. Vi ser ikke længere kun to stormagter i dyst.
-Rummet er blevet en arena, hvor geopolitik og teknologisk innovation smelter sammen, understreger Anders Høeg Nissen.

Kina i det multilaterale kapløb
Der er dog især én nation, der for alvor markerer sig i det nye rumkapløb – nemlig Kina, der har overtaget rollen som USAs primære udfordrer i rummet. Kina har haft en eksplosiv udvikling inden for rumteknologi, og opsender dusinvis af raketter, opererer deres egen rumstation, og har ambitioner om en base på Månen – og meget mere.
Landets satsninger har skabt en dominoeffekt, der presser andre nationer til at investere i rumfart, ikke kun som teknologisk prestigeprojekt, men også som en vigtig del af den sikkerhedspolitiske strategi. Rummet spiller nu en central rolle i global geopolitik både fra overvågning til kommunikation og strategisk kontrol.

Milliardærernes kapløb
Parallelt med de nationale ambitioner ser vi også en intens konkurrence blandt private aktører. Milliardærer som Elon Musk og Jeff Bezos driver et privat rumkapløb, hvor deres selskaber SpaceX og Blue Origin konstant udfordrer hinanden med nye teknologiske gennembrud og opsendelser. Et nyligt eksempel er opsendelsen af deres ”kæmpe raketter” på næsten samme tid. Det viser, hvordan private investeringer nu spiller en afgørende rolle i rummet – også i forhold til nationale interesser.

Danmarks rolle i rummet
Selvom Danmark ikke sender astronauter afsted, deltager vi aktivt i det globale samarbejde gennem ESA og vores ekspertise inden for satellitteknologi og ruminfrastruktur.
-Danmark har en unik mulighed for at profilere sig i dette globale spil, hvor adgang til rummet og teknologisk innovation bliver nøglen til fremtidens succes, påpeger Anders Høeg Nissen.

Hvad er fremtiden for rumkapløbet?
Vi står ved begyndelsen af en ny æra, hvor rummet ikke kun handler om videnskabelig opdagelse, men også om magtbalance og sikkerhedspolitik. Skal vi kalde det et nyt rumkapløb, eller er det snarere en global rumkonkurrence med flere spillere, der både konkurrerer og samarbejder? Det åbne spørgsmål er, hvordan denne udvikling vil forme vores verden i de kommende år, og hvilken rolle Danmark vil spille i dette globale skifte.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik