Nu styrker Kuka Nordic sin tilstedeværelse i Danmark og føjer endnu en dansk systempartner til rækken – Eltronic Production Systems.
-Sammen med vores nye systempartner Eltronic Production Systems kan vi tilbyde nuværende og fremtidige kunder i Danmark komplette automatiseringsprojekter, siger Kim Reeslev, salgschef hos Kuka Nordic, Denmark.
Eltronic Produktion Systems er en systemintegrator og maskinbygger til de store danske industrikunder. Virksomheden arbejder tæt sammen med kunderne for at udvikle og optimere produktionsfaciliteter og maskiner ved at skabe innovative og effektive løsninger, der giver kunderne forbedret konkurrenceevne og bedre resultater. Eltronic Production Systems bygger specialmaskiner, hvor Kuka-robotter ofte indgår som en del af løsningen.
Fælles for begge virksomheder er en stræben efter altid at levere høj kvalitet, og kombinationen af virksomhedernes kompetencer giver et attraktivt tilbud til danske virksomheder, som efterspørger automatiseringsløsninger.
-Samarbejdet med Kuka betyder meget for os og betyder, at vi kan fortsætte med at tilbyde vores eksisterende og nye kunder en stærk teknisk kvalitetsløsning, siger Morten Svendsen Nordli, vice president hos Electronic Production Systems, og fortsætter:
-Det er vores håb, at vi som systempartner for Kuka kan bidrage til at udvide markedet for industrirobotter i Danmark og derved styrke vores kunders internationale konkurrenceevne.
-For os er det meget positivt at have en stærk partner i Danmark, der leverer komplette automatiseringsprojekter. Vi ser meget frem til at kunne levere fremtidens smarte automatiseringsløsninger sammen med Eltronic, siger Kim Reeslev.