Forsøg med droneovervågning af fuglekolonier viser nye muligheder for naturovervågningen. Ynglende skestorke, måger og terner har i et forsøg været udsat for overvågning fra luften.
Resultatet viser, at droner kan være mindre forstyrrende, fordi man kan undgå at bevæge sig rundt i kolonierne og dermed skræmme fuglene på vingerne. Sammenligninger mellem traditionelle tællinger og dronetællinger har også vist, at droneovervågning i mange tilfælde kan give mere nøjagtige ynglefugletal, f.eks. på steder, hvor fuglene yngler mellem høj vegetation. Samtidig vil optællinger via droner i nogle tilfælde kunne nedbringe tidsforbruget under tællingerne.
Overflyvning, fotografering og ikke mindst analyse af billederne af de store fugleflokke er dokumenteret i en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. På baggrund af rapportens resultater anbefaler forskerne, at Miljøstyrelsens fugleoptællere i en testperiode afprøver droner som redskab i NOVANA-overvågningen (Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur).
Blandt andet skal dronerne forsøgsvis anvendes til optælling af mågekolonier, skestorke og jordrugende skarver på øer og holme samt optælling og eftersøgning af ynglende havterner i områder, hvor arten yngler i store kolonier.
Selv om kvaliteten af luftfotos har stor betydning for, hvor let man kan identificere fuglene korrekt, viste forskernes forsøg dog, at det selv på fotos af forholdsvis lav kvalitet var muligt at opnå en ganske præcis optælling af arterne.
Der er også udfordringer
Der er dog også visse udfordringer ved brug af dronefotografering.
Forskerne peger på et behov for at udvikle algoritmer til automatisk artsgenkendelse og optælling af fugle på dronefotos, da visse arter kan være svære at genkende for de automatiske tælleprogrammer. For eksempel viste sildemågen at udgøre en udfordring for genkendelse på luftfotos. På grund af sildemågens camouflage på ryggen, kan den let forveksles med skygger – især i høj vegetation. En løsning kan ifølge rapporten være, at man anvender et mere avanceret, varmefølsomt kamera for på den måde at kunne skelne fugle fra skygger.
Med tilstrækkelig høj opløsning af billeder og anvendelse af et multispektralt kamera – hvor eksempelvis varme også kan registreres – vil man kunne gennemføre dele af fugleovervågningen i NOVANA-programmet langt mere præcist og effektivt.
Ifølge rapporten tog en manuel optælling af sølvmåger og sildemåger på fotos fra Langli i den nordlige del af Vadehavet omkring 75 timer (med risiko for fejl blandt andet fordi dette kræver høj koncentration), hvorimod en automatisk, digital genkendelsesalgoritme vil reducere tidsforbruget til måske to-tre timer – også selv om der ville være tale om at tælle et område som Langli med omkring 16.000 store måger.