Droneforskere fra SDU er ved at udvikle selvflyvende droner til at inspicere landets højspændingskabler. Udstyret med kamera, sensorer og evnen til selv at lade op skal droner erstatte dyre helikoptere.
I fremtiden skal droner holde øje med de over 4.900 kilometer højspændingskabler, som hænger i master over landet, og som udgør rygraden i den danske elforsyning. Droneforskere fra SDU er ved at udvikle droner, som kan flyve så tæt på luftledningerne, at de kan finde slitage eller brud på kablerne.
Cirka en gang om året inspiceres kablerne i dag med helikopter. Det koster en million kroner om ugen. Forskeren har derfor fået penge fra Energi Fyns Udviklingsfond til at udvikle en drone, som uden at blive styret fra jorden – eller som det hedder på dronesprog: Beyond Visual Line of Sight – kan flyve ud med kamera og sensorer og tjekke kablerne.
-En af de største udfordringer er, at dronerne kun kan flyve 30-45 minutter, før de skal lades op. Det problem løser vi ved at udstyre dronen med en form for “energihøster”, hvor dronen kan lade sit batteri op fra kablerne, forklarer droneforsker Emad Samuel Malki Ebeid fra SDU Dronecenter.
-En anden udfordring er, at dronerne skal kunne flyve i et område med højspænding. I droner sidder flere helt nødvendige sensorer, blandt andet GPS. Derfor skal dronen være udstyret med sensorer, der er i stand til at fungere trods den elektromagnetiske stråling, uddyber han.
Kabeldroner generer ingen
Energiselskaber er så småt begyndt at gøre brug af droner til at inspicere elkabler. Men droneforskerne på Syddansk Universitet drømmer om at gøre dronerne selvflyvende og selvopladelige, så det ikke er nødvendigt at have en pilot på jorden til at stå og styre dronen.
-Tidligere forskning har vist, at det er forsvarligt at flyve med autonome droner omkring luftledninger, fordi de typisk er placeret i øde områder uden bebyggelse. Vi programmerer dronen til at flyve efter nogle bestemte punkter på elkablet. Derfor er det vigtigt, at dronens navigationssystem ikke bliver forvirret i områder med højspænding, siger Emad Samuel Malki Ebeid.
På grund af æstetik og forsyningssikkerhed har det i flere år været en del af kabelstrategien, at kabler skal lægges i jorden, men i 2016 vedtog Folketinget, at alle nye 400 kV-forbindelser bygges med luftledninger. Det betyder blandt andet, at der skal anlægges cirka 170 kilometers luftkabler i Vest- og Sønderjylland i forbindelse med Energinets investering i et elkabel til Storbritannien og udbygning af elnettet mellem Holstebro og den dansk-tyske grænse.
-I hvert fald i de kommende 25 år vil der være luftkabler i Danmark, fordi det er meget dyrere at grave kablerne ned. Hvis vi ser på hele EU, er der omkring 200.000 kilometer ledninger, der skal inspiceres regelmæssigt. Det samme gælder i USA, hvor næsten ingen kabler graves ned. Så en selvopladelig autonom drone vil også have stor værdi i udlandet, påpeger Emad Samuel Malki Ebeid.