Hos Dansk IngeniørService A/S – DIS – ser man Industri 4.0 som et mål for en udviklingsrejse, som danske virksomheder og industrien skal ud på. Derfor vil virksomheden gerne være med til at gøre Industri 4.0 mere praktisk og anvendeligt for kunder, partnere og dansk industri generelt.
DIS er således vært for I4-ugen (Industri 4.0-uge), som består af tre events i uge 4-2018. I4-ugen går i alt sin enkelthed ud på at dele erfaringer og skabe rammerne for vidensdeling omkring Industri 4.0 og de muligheder samt turbulens, det skaber for virksomheder.
Program for I4-ugen
Der er kick-off mandag den 22. januar, og så går det ellers løs …
Mandag den 22. januar
Briefing for Executives: Her kan ledere deltage i en kort morgenbriefing fra 08:30 til 10:00. Der gives en introduktion til, hvad Industri 4.0 egentlig er, og hvilke næste skridt man bør overveje for at accelerere rejsen.
Tirsdag den 23. januar
Minikonference: I bedste TEDTalk-stil har DIS inviteret otte virksomheder, som har startet deres rejse mod Industri 4.0-visionen. Virksomhederne vil dele erfaringer og fortælle deres historier om udviklingen mod en mere teknologisk avanceret og datastyret verden. De vil fortælle om, hvilke værktøjer og metoder de har benyttet, som har været med til at øge effekten af deres indsats. Sessionerne er i tidsrummet kl. 14:00-18:00.
Derudover vil der på DIS være ”open office” fra 10:00-14:00, hvor man som deltager i I4-ugen kan komme og snakke med udstillerne eller få en dialog med en af husets ingeniører.
Onsdag den 24. januar
Tech-Try-Out: DIS og udvalgte virksomheder vil onsdag afholde en hands-on træning af udvalgte teknologiløsninger. Disse workshops ledes af erfarne ingeniører, som vil hjælpe deltagerne med at tage de første skridt i de udvalgte Industri 4.0-løsninger. På denne måde kan man sammen med andre I4-pionerer øve sig og få erfaring med de fordele og muligheder, der ligger i de teknologiske løsninger.
Torsdag den 25. januar
Hitachi Vantara Forum (Tidligere HIF) er en hel dag med de nyeste løsninger og tjenester, hvor man kan lære om, hvordan man får mest muligt ud af sine data. Hitachi Vantara er klar til at udnytte det digitale potentiale og IoT-mulighederne. Gå ikke glip af chancen for at høre, hvordan innovative løsninger kan drive virksomheder gennem den digitale transformation og ind i fremtiden.
Der er altså rig mulighed for at blive endnu klogere på Industri 4.0, så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen. Find det fulde program og tilmeld dig her.