Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Dog advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder en række initiativer, der gør Danmark bedre rustet til en hårdere international konkurrence og global usikkerhed. Derfor møder finanslovsforslaget overordnet set en positiv modtagelse hos Dansk Industri (DI).
-Det er positivt og nødvendigt, at regeringen investerer i det, der skal være med til at sikre dansk velstand i fremtiden. Mens USA investerer massivt i kunstig intelligens, Kina opruster industrielt i et tempo, som resten af verden må forholde sig til, og Tyskland sænker selskabsskatten, har Danmark ikke råd til at stå passivt på sidelinjen og gøre ingenting, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Bedre konkurrenceevne og færre byrder
DI-direktøren glæder sig over, at regeringen samlet set reelt forventes at lette selskabsskatten. Det er afgørende vigtigt for såvel små som store virksomheder.
-Der er brug for en lavere selskabsskat allerede næste år, så eksempelvis industrivirksomheden vælger at investere i ny teknologi og placere sin næste produktionslinje i Danmark fremfor et andet EU-land. Eller eksempelvis håndværksmesteren, som skal investere i nye værktøjer, der gør svendene mere effektive. Når en virksomhed skal beslutte, hvor den næste fabrikshal skal ligge, trækker den ikke lod på et verdenskort. Den ser på, hvor betingelserne er bedst, og derfor betyder skatter og rammevilkår også meget, siger Lars Sandahl Sørensen.
-Ingen roser uden torne. Vi har hele tiden vidst, at en del af skattelettelsen skal finansieres af virksomhederne selv. Der er dog ikke en eneste af de skattestigninger, der bliver pålagt virksomhederne, som isoleret set bringer Danmark et bedre sted hen. Jeg forstår godt, at dette også handler om parlamentariske balancer. Vi vil være i dialog med alle ansvarlige partier på begge sider af bordet og bidrage konstruktivt til at belyse konsekvenserne af og mulighederne i de enkelte forslag, siger han videre.
-Men konkurrencekraft handler ikke kun om skatter. Det handler også om at fjerne de benspænd, vi selv har sat op. Og her er bureaukratiet et af de største. Alt for mange virksomheder bruger stadig mere tid på at flytte oplysninger fra ét offentligt system til et andet, når de burde udvikle nye produkter eller finde nye kunder. Derfor er jeg glad for at se, at regeringen har lyttet til erhvervslivet og nu vil realisere ambitionerne om at gøre det lettere og bedre at drive virksomhed i Danmark, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
En bedre folkeskole, flere STEM-uddannelsespladser, mere AI og elektrificering
DI fremhæver desuden de 2.000 nye STEM-uddannelsespladser – især inden for teknologi, penge til folkeskolen, investeringerne i AI-infrastruktur og en ramme til elektrificering, der også styrker Danmarks fremtid og konkurrencekraft.
-De katastrofale PISA-resultater viste et alvorligt svigt af de unge, og det er godt, at regeringen vil løfte sin del af ansvaret for at vende udviklingen. Pengene bør bruges på initiativer, vi ved virker – herunder flere uddannede lærere og to voksne i undervisningen. Men det er ikke regeringens ansvar alene. Forældrene er nødt til at møde skolen med tillid og sørge for, at deres børn er klar til at lære og respektere fællesskabets regler.
-Kunstig intelligens bliver lige så afgørende for næste generation af virksomheder, som elektricitet var for den sidste. Hvis danske virksomheder skal udvikle morgendagens løsninger frem for blot at købe dem fra udlandet, kræver det både talent og regnekraft. Derfor er investeringerne i AI og flere STEM-uddannelser så kolossalt vigtige, siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:
-Samtidig er det positivt, at regeringen prioriterer elektrificeringen af Danmark. Det er helt nødvendigt for at indfri vores ambitioner om et mere klimavenligt og forsyningssikkert samfund. Mange virksomheder står klar til at skifte gas og fossile brændsler ud med strøm, men infrastrukturen er nødt til at være til stede.
Regeringen lægger samtidig op til at etablere en AI-accelerationsfond og investere i AI-gigafabrikker.
-AI-gigafabrikker lyder måske som noget, der kun interesserer teknikere. Men i virkeligheden handler det om at skabe de modeller, der blandt mange andre ting kan være med til at diagnosticere kræft og finde løsninger på klimaudfordringerne. Det er vigtigt, at regeringen investerer i Danmarks digitale suverænitet, så vi styrker vores egen evne til at udvikle og anvende de kritiske teknologier, som vores samfund og virksomheder kan og skal bygge på i fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.
-Og så må vi huske, at kunstig intelligens også er et værktøj, den offentlige sektor er nødt til at omfavne i langt højere grad. Regeringen har sat et ambitiøst mål om at frigøre 30.000 årsværk, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi tør lade teknologien overtage flere af rutineopgaverne. Så kan sygeplejersken bruge mere tid ved patientens seng, sagsbehandleren mere tid på borgeren og læreren mere tid på eleverne. Det er sund fornuft, siger han.
Skønhedspletter på en ellers god finanslov
Der er dog flere af finanslovsforslagets prioriteringer, som bliver mødt kritisk af DI-direktøren herunder stigningen i det offentlige forbrug.
-Vi anerkender behovet for at imødekomme oprustningen, investere i forsvaret samt at den demografiske udvikling lægger pres på vores velfærdssamfund. Men hvorfor regeringen derudover vælger at lade den offentlige sektor vokse endnu mere, forstår jeg ikke. Det gør ikke Danmark rigere. Det gør ikke vores virksomheder mere konkurrencedygtige. Og det det løser ikke den stigende mangel på arbejdskraft i både den offentlige og private sektor, siger Lars Sandahl Sørensen.
-Læg dertil, at det nu bliver nemmere at gå på tidlig pension, og at regeringen vil genindføre store bededag. Det anerkender jeg, at de gerne vil. Men vil man være en ansvarlig regering, så skylder man samtidig at vise, hvordan man så vil sikre mere arbejdskraft. Det er en velkendt udfordring, at vi har brug for mange nye medarbejdere, men der mangler reelle reformer, der får flere til at bidrage på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden, siger han.
DI anerkender, at regeringen, inden for de politiske rammer og folketingets sammensætning, har fundet plads til initiativer, som også adresserer centrale udfordringer for dansk erhvervsliv og styrker Danmarks konkurrencekraft og velstand. Finanslovsforslaget er samlet et skridt i den rigtige retning, men den kommende skatteaftale bliver ligeledes afgørende for den samlede vurdering af regeringens økonomiske kurs.
Kilde: Dansk Industri.
