I næste uge, nærmere bestemt den 20. og 21. marts, afholdes Scandinavian Coating 2019 Øksnehallen. Her præsenteres de nyeste udviklinger og trends inden for overfladebehandling.
Scandinavian Coating har efterhånden etableret sig som Nordens foretrukne mødested og messe for hele den nordiske overfladebehandlingsbranche. I årenes løb er arrangementet blevet mere internationalt med deltagere fra 15 lande og udstillere fra lande som Tyskland, Italien og Tyrkiet.
Messen tæller 70 udstiller, der vil præsentere markedets seneste produktnyheder og alle typer udstyr og serviceydelser inden for overfladebehandling af metal, plast og træ. Scandinavian Coating henvender sig til konstruktører, overfladebehandlere, teknikere og indkøbere.
Udstillingsdelen suppleres af et stærkt konferenceprogram med både nationale og internationale foredragsholdere.
Scandinavian Coating er et samarbejde mellem SPF (Svensk Pulverlackteknisk Förening), MAB (Maleudstyrs- og anlægsleverandørernes brancheforening) samt NPLF (Norsk Pulverlakkteknisk Forening) og arrangeres i samarbejde med messearrangøren BraMässor Sverige AB.
Læs optakten til Scandinavian Coating i Maskin Aktuelt. Her bringes nyheder fra messen og fra/om de udstillende virksomheder.