• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

RobotterTop18. 09. 2019 | Helle Friemann Nielsen

Danmark sakker bagud i robotkapløbet

RobotterTop18. 09. 2019 By Helle Friemann Nielsen

De netop offentliggjorte tal for det globale salg af robotter viser, at Danmark er ved at sakke bagud i robotkapløbet. Danske virksomheder skal handle nu, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen, vurderer fagfolk.

Foto: http://www.pixabay.com.

Dansk Robot Netværk (DIRA) har indsamlet danske tal til International Federation of Robotics (IFR) årlige rapport. De netop offentliggjorte globale tal for 2018 fra IFR viser interessante tendenser: Efter flere år med moderat vækst i salget af antallet af robotter i Danmark ser vi nu en stagnering i salget. Således blev der i 2018 kun solgt 673 industrirobotter mod 800 robotter i 2017.
-Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør. Men en del af svaret er, at danske virksomheder ikke har tid eller mangler viden til at gennemføre investeringer i robotteknologi, viser nye undersøgelser, siger sekretariatsleder i DIRA, Søren Peter Johansen.
Nærlæser man tallene, kan man se forskellige tendenser fra land til land på globalt plan. Danmark ligger for eksempel på en flot sjetteplads, når man måler i tætheden af robotter. Robottætheden er et direkte mål for, hvor mange robotter der er installeret per industriarbejder og således et udtryk for, hvor godt robotter – og formodentlig anden ny teknologi – er implementeret i industrien.
De sidste fem år har Danmark haft en gennemsnitlig vækst på seks procent i tætheden af robotter. Men andre lande har haft en større vækst i tæthed i robotter, viser tallene. Faktisk ligger Danmark helt nede på plads nummer 30 målt på vækst i robottæthed.

-Hvis tendensen fortsætter, vil Danmark sakke længere og længere ned ad rangstigen; og således allerede i 2023 være røget ned på en 11. plads i robottæthed, siger formand for DIRA, Kim Reeslev.
-Det er værd at bemærke, at Danmark i løbet af fem år vil være overhalet af lavtlønslande som Slovakiet og Slovenien, når det kommer til tætheden af robotter i industrien, siger han og tilføjer:
-Det er et signal til de danske virksomheder om, at de fortsat og i højere grad skal investere i automatisering, så vi kan konkurrere med lavtlønslandene. Ellers kan det koste Danmark dyrt på sigt.

Milliardpotentiale for automationsinvesteringer
Mange danske virksomheder har allerede fået øjnene op for mulighederne i automatisering og har lavet investereringer i robotteknologi, men potentialet er fortsat enormt og skal derfor udnyttes.
I 2018 skønnede Ingeniørforeningen IDA i undersøgelsen ”Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien” et tocifret milliardpotentiale for at øge produktiviteten i virksomhederne gennem investeringer i nyt automatiserings- og produktionsudstyr. En af konklusionerne i undersøgelsen var desuden, at den manglende automatisering og digitalisering i Danmark i sidste ende kan betyde, at endnu flere arbejdspladser rykker til lande med lavere lønomkostninger.
Også forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, kalder den manglende investering for en udfordring for Danmarks konkurrenceevne i Dansk Metals nye udgivelse ”Behov for robotter i dansk erhvervsliv”.
-Hvis andre lande kan producere mere end os både hurtigere og billigere, så kan det blive svært at holde industriarbejdspladser på danske hænder, lyder det.

Wake-up-call for produktionsvirksomheder
Formanden for DIRA kalder de seneste tal for et ”wake-up-call” for de danske virksomheder.
-Det er blandt andet igennem indførelsen af ny robotteknologi, at vi kan styrke den danske konkurrenceevne og fastholde job herhjemme. Derfor skal danske virksomheder se det her som et wake-up-call til at komme i gang med investeringer i automationsteknologi, afslutter formand i DIRA, Kim Reeslev.

DIRA deltager på hi Tech & Industry Scandinavia på stand: L-9138.

Skrevet i: Robotter, Top

Seneste nyt fra redaktionen

90 år med kvalitet, driftssikkerhed og fokus på bæredygtighed

NavnenytTop15. 09. 2025

Granzow A/S markerer i år sit 90-års jubilæum som leverandør af tekniske løsninger og komponenter inden for trykluft-, vakuum- og pneumatik til den danske industri. Siden grundlæggelsen i 1935 har virksomheden kombineret kvalitet, driftssikkerhed og høj faglighed med et stadigt større fokus på

Nyt dansk epicenter for life science, bioteknologi og kvante

AktueltInnovationNavnenyt15. 09. 2025

Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner. Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterede mandag den 8. september en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye

Inspirerende talks på Technomania

AktueltMesser og møder15. 09. 2025

Technomania, der er en del af HI-messen, præsenterer nogle af landets skarpeste hoveder til at fortælle om alt fra super-computere og kunstig intelligens til cybersikkerhed og robotteknologi. På Technomania, der er en del af HI Tech & Industry Scandinavia 2025, har de besøgende mulighed for

Oplev Beckhoff Automation ApS’ nyeste innovationer på HI-messen – herunder PLC++

AutomatiseringMesser og møderNavnenyt15. 09. 2025

På HI-messen præsenterer Beckhoff Automation ApS en række stærke automationsløsninger, herunder PLC++, der rammer markedet i 2026. Åbne standarder, central styring og integration mellem automation og it er fundamentet i Beckhoffs udviklingsfilosofi. Det gælder også for den nye PLC, der anvender

Optimismen gløder hos danske Global AGV

AutomatiseringNavnenyt15. 09. 2025

Med en vækst på omkring 50 procent alene i år og udsigt til snart at have solgt de første 1000 selvkørende trucks globalt, gløder optimismen hos Global AGV. Virksomheden på Mors har netop taget fat på sit tiende år med udsigt til yderligere vækst. -Vi er ikke i tvivl om, at fremtiden er lys. De

Intern rokade hos Carsten Holm A/S giver fuldt fokus på produktion og udvikling

Navnenyt15. 09. 2025

Øget ordretilgang hos tætnings- og pakningsspecialisten Carsten Holm A/S har resulteret i et behov for større fokus på produktionen. En udfordring, som virksomheden nu har løst med en intern rokade. De seneste år er ordretilgangen steget støt hos Carsten Holm A/S, og den positive udvikling har

Nyt dansk projekt vil forvandle tekstilaffald til 3D-print

InnovationNavnenytTop11. 09. 2025

Et nyt dansk udviklingsprojekt skal undersøge, om vanskeligt genanvendeligt tekstilaffald kan få nyt liv som 3D-printmateriale. Projektet, der går under navnet Tex2AM, samler partnere fra både erhvervsliv og forskning i et fælles mål om at skabe mere bæredygtige produktionsformer og mindske mængden

Forskere forvandler plastskrald til effektiv CO2-fanger

AktueltEnergi og miljøInnovation11. 09. 2025

Fra skrald til værdifuld ressource: Kemikere ved Københavns Universitet har udviklet en teknik, der kan forvandle plastaffald til en klimaløsning for effektiv og bæredygtig CO2-fangst. Opfindelsen slår dermed to fluer med et smæk og takler to af verdens største udfordringer på en gang:

Ny langtrækkende industriel cobot

AktueltMesser og møderRobotter11. 09. 2025

Universal Robots A/S lancerer UR8 Long, der er designet til de mest krævende og pladsbegrænsede automatiseringsopgaver. UR8 Longs udvidede rækkevidde, kombineret med koordineret multi-akse-bevægelse, muliggør komplekse svejsninger med ensartet kvalitet. Optimeret bevægelsesydelse giver samtidig mere

Lemvigh-Müller A/S sætter viden og løsninger i centrum på HI-messens største stand

Messer og møderNavnenyt11. 09. 2025

Danmarks største grossist inden for stål og teknik inviterer hele industrien indenfor på en 500 m² stand - HI-messen største - med 35 leverandører, interaktive oplevelser og faglig sparring. Når HI Tech & Industry Scandinavia finder sted den 30. september – 2. oktober 2025 i MCH Messecenter

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • 90 år med kvalitet, driftssikkerhed og fokus på bæredygtighed

    15.09.2025

  • Nyt dansk epicenter for life science, bioteknologi og kvante

    15.09.2025

  • Inspirerende talks på Technomania

    15.09.2025

  • Oplev Beckhoff Automation ApS’ nyeste innovationer på HI-messen – herunder PLC++

    15.09.2025

  • Optimismen gløder hos danske Global AGV

    15.09.2025

  • Intern rokade hos Carsten Holm A/S giver fuldt fokus på produktion og udvikling

    15.09.2025

  • Nyt dansk projekt vil forvandle tekstilaffald til 3D-print

    11.09.2025

  • Forskere forvandler plastskrald til effektiv CO2-fanger

    11.09.2025

  • Ny langtrækkende industriel cobot

    11.09.2025

  • Lemvigh-Müller A/S sætter viden og løsninger i centrum på HI-messens største stand

    11.09.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik