Danfoss styrker fokus på elektrificering med opkøbet af AXCO-Motors, der er en teknologiledende virksomhed inden for store elektriske løsninger (fra 250 kW og op til 6 MW) til applikationer som maritime fartøjer og offroad-køretøjer.
Danfoss reagerer på kundernes voksende efterspørgsel efter elektriske løsninger til at reducere udledning og drage fordel af de effektivitets- og produktivitetsforbedringer, som disse løsninger medfører.
-Elektrificering er en global megatrend og har et meget stærkt potentiale i bekæmpelse af forurening og klimaændringer. Dette opkøb er et yderligere bevis på, at mobil elektrificering er en voksende kernekompetence for Danfoss. Det giver os en samlet pakke, så vi kan forsyne vores globale markeder med optimale løsninger, og det understøtter i høj grad vores kunders efterspørgsel – uanset hvilken teknologi de har valgt. Dette vil muliggøre yderligere vækst på de markeder, vi betjener, og jeg glæder mig virkelig til at byde det meget erfarne team fra AXCO-Motors velkommen, siger Eric Alström, President for Danfoss Power Solutions.
AXCO-Motors, med hovedkontor i Lappeenranta, Finland, vil blive integreret i Danfoss Editron – en virksomhed inden for Danfoss Power Solutions-segmentet.
Kimmo Rauma, Vice President i Danfoss Editron, udtaler:
-Flere af vores markeder, såsom off-highway, marine og distribution, bliver mødt med krav om at reducere udledning og forurening. Mobile elektriske løsninger er en meget relevant teknologi til at imødegå disse krav, og AXCO-Motors er den førende ekspert inden for området med store motorer og generatorer på op til 6 MW. Det er dermed en vigtig og komplementær teknologi til vores nuværende produktsortiment og vores mission om at eliminere forurening.
Juhana Ylikojola, administrerende direktør hos AXCO-Motors siger:
-Vi har en passion for kvalitet og kundefokuserede produkter, der fuldt ud opfylder hver enkelt kundes behov og krav, så det er godt for os at blive en del af Danfoss, der har det samme fokus. At være en del af Danfoss betyder større kapacitet, en bredere kundebase og muligheder for investering i innovation og markedsmuligheder.